
Hver tredje dansker lige så bekymret for deres hunds helbred som for deres barns
Hunde og mennesker ligner på mange måder hinanden, da begge er flokdyr med veludviklede sociale kompetencer, fortæller den anerkendte dyreadfærdsbehandler Irene Jarnved. Det overrasker hende derfor ikke, at hver tredje dansker (27%) svarer, at de bekymrer sig lige så meget for deres hund som for deres barn. Hunden er helt enkelt til stor glæde for rigtig mange, siger Irene Jarnved:
”På samme måde som man bliver glad, når ens børn er glade, bliver man glad, når hunden er glad. På nogle måder tror jeg, vi jagter vores egen følelse af glæde gennem vores hunde. Jeg har endda oplevet, at den store kærlighed til hunde kan trumfe kærligheden til ens partner. Par er blevet skilt, fordi den ene har udviklet hundeallergi og hunden blev valgt over partneren.”
Katteejere er derimod mindre bekymrede. Kun en ud af ti (9%) katteejere svarer således i undersøgelsen, at de bekymrer sig ligeså meget for deres dyr, som for deres barn.
En overset bekymring: lopper
Når det kommer til, hvilke sygdomme hos dyrene, danskerne bekymrer sig mest om, svarer kun to ud af ti (19%), at de i høj eller meget høj grad bekymrer sig om lopper. Loppen er dog den mest udbredte parasit i Danmark og der er god grund til at være opmærksom på den, fortæller landets førende loppeekspert, biolog Kim Søholt Larsen. Han vurderer, at vi efter en periode med stilstand nu ser flere tilfælde af alvorlige loppeangreb:
”Lopperne er på vej tilbage som problem, fordi folk ikke behandler forebyggende hele året rundt. Mange tror fejlagtigt, at det ikke er nødvendigt at behandle mod loppeangreb i vinterhalvåret, men lopper er også aktive om vinteren i Danmark og hvis folk ikke er opmærksomme på det, får vi flere og flere lopper.”
Og det kan få konsekvenser for husdyrene. Lopper kan føre til voldsom kløe, loppeallergi og bændelorm. Hos unge killinger og hvalpe kan der desuden ses alvorlig blodmangel efter et kraftigt loppeangreb.
Af med lopperne
Det kan være svært at slippe af med lopper, når de først er kommet med ind i hjemmet. En voksen hunloppe lægger omkring 25 æg om dagen, og æg og larver kan gemme sig i sprækker og gulvtæpper. Det er derfor vigtigt at igangsætte behandling af husdyr hurtigst muligt, hvis de har fået lopper ogstøvsuge grundigt i hele hjemmet.
Behandling af hunde og katte
Det er vigtigt, at være opmærksom på, at hunde og katte har forskellig biologi og derfor skal behandles forskelligt.
Gode råd til loppebehandling – hunde
- brug et spot-on loppemiddel som fx Bayvantic, som kan fås i håndkøb hos dyrlægen, på apotek, hos dyrehandlere og udvalgte Matas
- påfør den rette mængde med pipette alt efter hundens størrelse og vægt
- hold katte væk fra hunden de første 24 timer efter behandlingen
- følg anvisningen fra indlægsseddel/emballage nøje
- gentag behandlingen som beskrevet
- søg råd der hvor du køber loppemidlet ved tvivl
Gode råd til loppebehandling – katte
- brug aldrig loppemidler på katte, som kun er beregnet til hunde
- brug et loppemiddel som fx Advantage, der kan købes i håndkøb hos dyrlægen, på apotek, hos dyrehandlere og udvalgte Matas
- følg anvisningen fra indlægsseddel/emballage nøje
- gentag behandlingen som beskrevet
- søg råd der hvor du køber loppemidlet ved tvivl
Kontakter
For mere information:
Ulla Tommerup, Kommunikationskonsulent, Effector, ut@effector.dk, tlf. 28 90 07 21
Trine Holm, Dyrlæge, Nordic Brand Manager, Bayer Animal Health, trine.holm@bayer.com, tlf. 45 23 51 85
Vedhæftede filer
Information om Bayer Animal Health
Om Bayer: Science For A Better Life
Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for Life Science områder som sundhed og landbrug. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. I regnskabsåret 2014 havde Bayer ca. 119.000 ansatte og en omsætning på 42,2 mia. euro. Anlægsinvesteringer udgjorde 2,5 mia. euro og udgifter til forskning og udvikling 3,6 mia. euro. Disse tal inkluderer forretningen med high-tech polymerer, som den 6. oktober 2015 blev introduceret på aktiemarkedet som selvstændigt selskab under navnet Covestro. Yderligere informationer findes på www.bayer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Bayer Animal Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bayer Animal Health
Skal du have din hund med på ferie?9.6.2016 10:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Op mod syv ud af ti danske hundeejere tager deres hund med på ferie . Her er dyrlægens råd til, hvad du kan gøre for at sikre, at hunden er godt beskyttet på rejsen og at den har det godt også under transporten.
Danskere frygter borreliasmitte fra kæledyr3.5.2016 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at hver tredje dansker frygter, at parasitter på deres hund eller kat skal smitte deres familie med alvorlige sygdomme som borrelia, som overføres af flåter. Der er kommet flere flåter i Danmark de sidste årtier, og de vågner for alvor, når det tidlige forår kommer. Dyrlæge opfordrer til at forebygge flåtbid på kæledyr og dermed nedsætte risiko for smitte.