Bayer Animal Health

Danskere frygter borreliasmitte fra kæledyr

Del
Ny undersøgelse viser, at hver tredje dansker frygter, at parasitter på deres hund eller kat skal smitte deres familie med alvorlige sygdomme som borrelia, som overføres af flåter. Der er kommet flere flåter i Danmark de sidste årtier, og de vågner for alvor, når det tidlige forår kommer. Dyrlæge opfordrer til at forebygge flåtbid på kæledyr og dermed nedsætte risiko for smitte.

Hver tredje dansker svarer i en ny skandinavisk undersøgelse, at de er bange for, at parasitter på deres hund eller kat skal smitte dem selv eller deres familie med sygdomme. Og næsten ni ud af ti (88 %) af disse er bange for at blive smittet med borrelia via deres hund eller kat. Det undrer ikke naturvejleder Steen Hedrup fra Økolariet i Vejle, der ofte oplever, at folk bliver nervøse, hvis deres børn vil bevæge sig uden for skovstierne, hvor risikoen for at blive bidt af en flåt er størst:

”Nogle er bekymrede for borrelia, fordi de i medierne har hørt, hvor syg fx Mimi Stilling Jakobsen blev af flåtbid. Jeg oplever faktisk også i mit daglige arbejde i de bynære skove en gradvis stigning i antallet af flåter. For at undgå smitte er det vigtigt at tjekke sig selv og sin hund for flåter og fjerne dem hurtigst muligt.”

Fem gange så mange flåter i Danmark
Naturstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at de regner med, at der siden 1985 er kommet fem gange så mange flåter i Danmark[i]. Selv om de fleste er helt uskadelige, kan nogle være bærere af en borreliabakterie, som via flåtens bid kan blive overført til mennesker og dyr.[ii] Flåter kan desuden overføre TBE (hjernehindebetændelse), der tidligere kun var udbredt på Bornholm, men de senere år har spredt sig til visse dele af Sjælland.

Undgå bid
TBE smitter i det øjeblik, flåten bider, mens risikoen for borrelia er lille, hvis man fjerner flåten inden for 24 timer[iii]. Flåter er en af de mest almindelige parasitter på hunde. Men det er muligt aktivt at forhindre flåterne i at bide ens kæledyr, fortæller Dyrlæge Johan Mikkelsen fra Aabyhøj Dyreklinik i Århus:

 ”Man kan nedsætte smitterisikoen ved at give sin hund eller kat en forebyggende behandling med spot-on eller halsbånd, der afviser flåten, så den falder af og dør, inden den overhovedet når at bide. Så har man sikret sig så godt man kan.

Flåter er aktive ved +5 grader, men særligt aktive i foråret og om sommeren[iv], og her skal man som kæledyrsejer være særligt opmærksom på forebyggelse og symptomer.


For mere information 
Ulla Tommerup, Kommunikationskonsulent, Effector, ut@effector.dk, 28 90 07 21
Merete Rahbek, Nordic Brand Manager, Bayer Animal Health, 45 23 50 54


Om Bayer: Science For A Better Life
Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for Life Science områder som sundhed og landbrug. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. I regnskabsåret 2014 havde Bayer ca. 119.000 ansatte og en omsætning på 42,2 mia. euro. Anlægsinvesteringer udgjorde 2,5 mia. euro og udgifter til forskning og udvikling 3,6 mia. euro. Disse tal inkluderer forretningen med high-tech polymerer, som den 6. oktober 2015 blev introduceret på aktiemarkedet som selvstændigt selskab under navnet Covestro. Yderligere informationer findes på www.bayer.dk.

[i] http://naturstyrelsen.dk/78306
[ii] http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/skovflaat.htm
[iii]Kidd L, Breitschwerdt EB. Transmission times and prevention of tick-borne diseases in dogs. Compendium Cont Edu Pract Vet.
[iv]http://naturstyrelsen.dk/78306

Vedhæftede filer

Information om Bayer Animal Health

Bayer Animal Health
Bayer Animal Health
Arne Jacobsens Allé 13; 6. sal
2300 København S

http://www.bayer.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye