
25 år med hjælp til verdens udsatte

For 25 år siden begyndte et omfattende arbejde, der årligt hjælper flere hundredtusinder af nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan.
Jubilæet markeres med en reception fredag den 18. november kl. 12-18 i Vartov tæt ved Rådhuspladsen i København.
Mission Øst begyndte i René Hartzners garage i 1991, hvor far og søn bl.a. samlede medicin og hospitalsudstyr og kørte det i lastbil efter lastbil til et forarmet Østeuropa efter Sovjetunionens fald. Året efter sendte de hele fem beredskabshospitaler med store transport-fly til Rusland og Armenien.
Siden er det gået slag i slag, og organisationen er vokset til at kunne reagere hurtigt og fleksibelt på katastrofer og krige som den, der udfolder sig i og omkring Mosul og lige nu sender hundredtusinder på flugt. Samtidig arbejder Mission Øst langsigtet med bæredygtig udvikling til nogle af verdens mest udsatte befolkningsgrupper.
Gennem 25 års rivende udvikling er ekspertisen vokset inden for vand, sanitet, hygiejne og såkaldt psykosocial støtte til krigsofre. Samtidig er den oprindelige glød bevaret. Over 250 dedikerede medarbejdere og flere hundrede i forskellige partnerorganisationer arbejder helt fra hjertet af Europa til de mest afsidesliggende og svært tilgængelige områder med at hjælpe sårbare befolkninger til at komme ud af krise og fattigdom.
– Det handler om hjælp til mennesker i en så dyb nød, at vi bliver rystet, når vi prøver at sætte os i deres sted. Når vi erkender den nød, kan vi formidle mere end vand, mad, tøj og sæbe. Vi formidler også kærlighed, nærvær og fremfor alt håb for en bedre fremtid. Så kan en ramt familie leve videre på og genopbygge deres tilværelse, forklarer generalsekretær Kim Hartzner.
– Hjertevarm nødhjælp bliver ikke kun overlevelse, men en vitaminindsprøjtning til et bedre liv, fastslår han.
I det krigshærgede Irak får tusindvis af fordrevne fra bl.a. Mosul overlevelsespakker med førstehjælpsudstyr, hygiejneartikler, tæpper og kogegrej. Børn og unge kvinder får i seks centre hjælp til at håndtere traumer efter overgreb.
I det skrøbelige Afghanistan får befolkningen træning i agerbrug. I Tadsjikistan får børn og unge med handicap genoptræning og adgang til skole og arbejde. Og den jordskælvsramte befolkning i Nepal får genetableret vand og sanitet. Alt dette gør Mission Øst i tæt samarbejde med de lokale samfund, organisationer og offentlige myndigheder.
– Verdens nød bliver nok ikke mindre de næste 25 år. Men med hjælp fra gavmilde danskere kan vi lindre lidelse og afskaffe ekstrem fattigdom i nogle af verdens brændpunkter. Og det er vi taknemmelige for, slutter Kim Hartzner.
Mission Østs 25 års jubilæum markeres i Store sal på Vartov, Farvergade 27, opgang H, 1. sal, 1463 København K tæt ved Rådhuspladsen kl. 12-18.Alle er velkomne, og tilmelding sker på www.miseast.org/jubilee.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt for et interview med generalsekretær Kim Hartzner:
Svend Løbner, pressekoordinator, mobil 28 707 703, e-mail: press@missioneast.org
Billeder




Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske, amerikanske og tyske udenrigsministerier samt EU og FN.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.