
Ny lov spænder ben for karriereskift
I dag er der indgået aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om en ny kvalitetspulje for de videregående uddannelser, der årligt afsætter 105 mio. kr. til bedre uddannelser via bl.a. udvikling af uddannelsesforløb, underviserkompetencer og bedre feedback til studerende.
Desuden skal et nyt udviklingsprogram for uddannelse, der virker i praksis, udvikle ny viden, der styrker praksis- og anvendelsesorienterede løsninger og løfte kvaliteten i praktik- og klinikforløb, både i offentlige og private virksomheder.
FTF er positiv overfor puljen, men understreger, at den ikke løser de milliardbesparelser, som uddannelsesområdet står overfor de kommende år.
”Hele uddannelsesområdet er præget af økonomiske besparelser, så vi har hårdt brug for initiativer, der kan vise vej til styrket kvalitet. De erhvervsrettede videregående uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler har et stort element af praktik og klinisk undervisning i sig, og der er brug for at styrke kvalitet i praktikken. Derfor er den nye pulje en god ide. Men den ændrer ikke på, at kvaliteten af vores uddannelser svækkes de kommende år med regeringens planlagte besparelser”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Ny aftale afskærer mange fra videregående uddannelse
Den nye kvalitetspulje kommer som en udløber af en tidligere aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der i foråret blev enige om at finansiere dagpengereformen ved at begrænse mulighederne for at tage en videregående uddannelse nummer to.
Fra og med sommeroptaget 2017 er det slut med mulighederne for at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede har én videregående uddannelse på samme niveau eller på et højere niveau.
Stramningen indbringer statskassen 427 mio. kr. årligt, når den er fuldt indfaset. De penge skal bl.a. bruges til at finansiere dagpengeaftalen fra 2015, hvor der mangler 300 mio. kr. En del af de resterende penge skal gå til den nye kvalitetspulje.
Brugerbetaling på uddannelser spænder ben for jobskifte
Folketinget behandler netop nu det nye lovforslag, der fra sommeren 2017 begrænser muligheden for at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede har en i forvejen. Det rammer eksempelvis den ledige akademiker, der ønsker at uddanne sig til sygeplejerske. Det må han ikke, fordi han i forvejen har en bachelor. Ønsker han en ny videregående uddannelse, skal han betale for det, og det kan være svært at finde mulighed for det, påpeger FTF og en lang række andre organisationer og partier.
”Uddannelsesloftet indebærer, at samfundet går glip af højt specialiseret og kvalificeret arbejdskraft, som vi får, når det er muligt for den enkelte at kombinere kompetencer fra flere relevante uddannelser,” mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF:
"Det er ikke rimeligt, at det uddannelsesvalg, man træffer i ungdommen, skal betyde, at man afskærer sig videregående uddannelse på et senere tidspunkt i livet.”
Dispensation for ny uddannelse
Aftalen og det nye lovforslag om dobbeltuddannelse indebærer en række dispensationsmuligheder:
Personer, som af helbredsmæssige årsager ikke kan anvende en tidligere gennemført uddannelse eller som har en forældet uddannelse (hvis man ikke har brugt sin nuværende videregående uddannelse i fem år), vil fortsat kunne tage en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau end deres første uddannelse.
Endvidere kan videregående uddannelser undtages fra loftet, hvis der er et særligt arbejdsmarkedsbehov for det. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, som bestemmer, hvilke uddannelser der opfylder den betingelse.
FTF mener, at fx en sygeplejerskeuddannelse bør være en del af denne positivliste over uddannelser, der undtages, da der er mangel på sygeplejersker lige nu. Men på den positivliste, som Uddannelsesministeriet har lagt frem op sin hjemmeside, er sygeplejerskeuddannelsen ikke omfattet.
KONTAKT:
Bente Sorgenfrey, formand for FTF: 4045 2645 / beso@ftf.dk
Bodil Rasmussen, konsulent i FTF: 2685 8869 / bora@ftf.dk
Læs hele nyheden her: http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/ny-lov-spaender-ben-for-karriereskift/
Nøgleord
Information om FTF
Følg pressemeddelelser fra FTF
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FTF
Vismænd: Der er råd til mere velfærd fremover – hvis politikerne vil det4.12.2018 12:02:00 CET | Pressemeddelelse
Vismændenes beregninger viser, at der inden for regeringens egen økonomiske 2025-plan, er råd til at prioritere vækst i det offentlige forbrug til gavn for både borgere og virksomheder.
Åbningstale: Ingen ambitioner for uddannelse og arbejdsmiljø2.10.2018 14:31:02 CEST | Pressemeddelelse
Løkke fremhævede væksten på sundhedsområdet, men var larmende tavs om de tusindvis af forsvundne job i bl.a. børnehaver, jobcentre og ældrepleje. Alarmerende udsigter for velfærden, mener FTF, der også efterspørger ambitioner for uddannelse og arbejdsmiljø.
Hver femte deltidsansatte vil gerne arbejde mere28.9.2018 10:55:39 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsgivere, der klager over mangel på arbejdskraft, bør starte hos sig selv og øge timetallet for de deltidsansatte, der ønsker at gå op tid. Det foreslår FTF i et nyt udspil om mere kvalificeret arbejdskraft. FTF har opgjort, at 83.000 ansatte på tvungen deltid står klar til at arbejde i snit 11 timer mere om ugen.
Ekspertudvalg anbefaler klare regler om psykisk arbejdsmiljø27.9.2018 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ekspertudvalg har netop offentliggjort 19 anbefalinger til et bedre arbejdsmiljø. En ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er en af de centrale anbefalinger. Nu må politikerne kridte skoene og handle fluks, mener FTF.
FTF: Lovende start på reform af den offentlige sektor4.9.2018 14:34:30 CEST | Pressemeddelelse
Glædeligt, at regeringen med Sammenhængsreformen sætter en ny kurs mod mere plads til faglighed for offentligt ansatte og dermed mere velfærd, mener FTF. Samtidig centralt at holde regeringen fast på løftet om, at effektiviseringsgevinsterne skal blive i den offentlige sektor.