
Landets bedste arbejdsmiljø findes i Lemvig

Trivsel, sikkerhed og arbejdsglæde.
Det er tre af nøgleordene for livet på svineproduktionen Mægbæk ved Lemvig, der torsdag blev kåret som vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2016.
Det er landbrugets videnscenter SEGES, der i samarbejde med en række sponsorer hvert år uddeler prisen til en landmand, der gør en ekstraordinær indsats for at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Ud over æren og anerkendelsen, består prisen af en kontant præmie på 25.000 kroner. Den overrakte Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, på delegeretmødet i Herning til Kirsten Mette og Holger Lundgaard Madsen, der sammen ejer og driver Mægbæk. Det har de gjort siden 1994.
SEGES’ arbejdsmiljøchef Helle Birk Domino udgør sammen med en arbejdsmediciner, og formanden for Landbrugets Arbejdsmiljøudvalg dommerkomiteen, der kårer vinderen af Landbrugets Arbejdsmiljøpris.
- Mægbæk er bare en dejlig arbejdsplads med nogle rigtigt engagerede mennesker. På gården tager man den fysiske sikkerhed meget alvorligt. Det er simpelthen en selvfølge, at man gør tingene på den rigtige måde. Samtidig er der stor opmærksomhed om at alle trives og har det godt på jobbet. Der er en følelse af, at det at drive gården er en opgave, som man er fælles om, siger Helle Birk Domino.
For Holger Lundgaard Madsen er Landbrugets Arbejdsmiljøpris en stor anerkendelse af den måde, han driver sin bedrift.
- Jeg er rigtig glad for, at vi får prisen. Det er en stor cadeau til den måde, som vi arbejder sammen på her på Mægbæk, fortæller Holger Lundgaard Madsen.
Han og Kirsten Mette driver Mægbæk efter en klar filosofi.
- Sikkerheden skal bare være i orden. Sådan er det, så det bruger vi faktisk ikke så meget tid på. Vi forsøger i stedet at have det sjovt og at udvikle os sammen. Omkring sikkerheden handler det blandt andet om, at vi taler om farlige situationer og uheld på andre gårde, og om hvad vi kan gøre for at det ikke sker hos os, siger Holger Lundgaard Madsen.
Fakta:
SEGES uddeler hvert år Landbrugets Arbejdsmiljøpris til en landmand, der gør en særlig indsats for at skabe og udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på bedriften. Vinderen af prisen arbejder seriøst og kreativt med arbejdsmiljøet og viser nye veje for sine kolleger.
Prisen består af et diplom og 25.000 kroner. Prisen er støttet af BASF; Hatting, DLG, Lely, Grene, Alm. Brand, Jyske Bank, SKOV, JO Safety og LandbrugsMedierne.
Billeder
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.