Danmarkshistoriens største skattesag handler om vand

Med en skjult skatteskrue på vand listes samlet set op mod 25 milliarder kroner op af lommerne på familier og erhvervslivet, og det sker på en måde, så vandkunderne ikke kan opdage det. Det betyder blandt andet, at den gevinst, som de meget vandforbrugende virksomheder fik på en lempelse af spildevandsbetalingen, bliver udhulet af vandskatten, mens husholdninger imødeser forhøjelser af vandprisen på 300-900 kroner om året.

Problemet handler kort fortalt om værdiansættelse af vandselskaberne i forbindelse med, at de blev omdannet til aktieselskaber. Vandselskabernes værdier blev fastlagt efter den såkaldte POLKA-model, hvilket var et krav ved indførslen af vandsektorloven. Det har imidlertid ikke afholdt SKAT fra at bruge en anden model, DCF-modellen. Den er fin til at vurdere værdien af profitdrevne virksomheder, men vandselskaberne må ikke tjene penge, da de ifølge loven skal hvile i sig selv, og derfor kan man ikke bruge DCF-modellen. 

Formand i vandsektorens brancheorganisation, DANVA, Lars Therkildsen, håber, at forligspartierne bag vandsektorloven på mødet 23. november, der er indkaldt af forsyningsminister Lars Christian Lilleholt og skatteminister Karsten Lauritzen, kommer vandkunderne til undsætning:

”Det har aldrig været meningen, at vandselskaberne skulle brandbeskattes, så det gik ud over familier og erhvervsliv. Det er helt i modstrid med alle politiske intentioner. Derfor håber jeg, at forligspartierne bag vandsektorloven finder en løsning på problemet, der medfører højere vandpriser. Politikerne på Christiansborg kan vedtage en overgangsordning, så den særstilling, politikerne har givet branchen til at sikre en tilstrækkelig investering, bliver fritaget for beskatning, eller der indføres en afskrivningsordning, som reelt har samme resultat,” siger Lars Therkildsen.

”Hvis staten har brug for at opkræve ekstrabeløb hos borgerne og erhvervslivet, så vil det være mere regulært at gøre det med åben pande i stedet for at luske pengene hjem via danskernes vand og spildevand som en skjult ekstra vandskat.”

Forligspartierne bag vandsektorloven vedtog 29. april 2015, at der skulle foretages en analyse af problemet med beskatning af vandselskaber. Redegørelsen skulle have været forelagt forligskredsen i 4. kvartal 2015 med henblik på drøftelse af eventuelle løsninger. Men forligskredsen præsenteres altså først 23. november med godt ti måneders forsinkelse for resultatet af analysen, der er udarbejdet af Skatteministeriet.

Formand i Danske Vandværker, Ole Wiil, slår fast, at da vandselskaberne bliver brugt som malkeko til inddrivelse af den skjulte ekstraskat hos erhvervslivet og husstande, så har vandsektoren været nødsaget til at stævne staten i sagen, der af skatteeksperter betegnes som Danmarkshistoriens største skattesag:

”Vandsektoren er gået rettens vej, fordi det både er principielt forkert at beskatte vand på denne måde, fordi beskatningen er uens og uretfærdig, og fordi forvaltningen er i modstrid med vandsektorlovens intentioner. Men den her sag bør reelt kunne løses politisk af forligskredsen. Derved kan man undgå at skulle bruge penge på at føre skattesagen ved retten og spare familier og virksomheder for yderligere udgifter,” siger Ole Wiil.

Vandselskaberne blev i forbindelse med, at de blev omdannet til aktieselskaber, stillet i udsigt af forligsparterne, at de skulle have mulighed for at begrænse gældsætningen for de investeringer, man vidste, der ville komme. Til at finansiere investeringerne, der ikke skulle baseres på låntagning, måtte vandselskaberne opkræve pengene fra kunderne. Men de midler skulle så være friholdt for skat. De politiske intentioner blev dog ikke indeholdt i lovgivningen, hvorfor pengene efterfølgende blev betragtet som direkte overskud og dermed beskattet.

Intentionerne var desuden, at vandselskaberne skulle have skattemæssige afskrivninger på deres anlæg, så omkostningerne kunne holdes nede. Men sådan gik det ikke. SKAT sætter afskrivningerne væsentligt lavere end de beregninger, som selskaberne har på deres anlægsaktiver.

Resultatet er, at vandselskaberne bliver beskattet langt højere end politikerne ønskede det med vandsektorloven, og ekstraregningen på samlet set op mod 25 milliarder kroner ender hos kunderne. Der er ikke andre til at betale.