Flotte lønstigninger til privatansatte djøfere

- Årets lønstatistik for privatansatte djøfere er glædelig og opmuntrende læsning. Den gennemsnitlige lønudvikling har været på 4,2 pct., og dermed er lønudviklingen på niveau med tiden før krisen, siger Henrik Funder, formand for de knap 24.000 medlemmer af Djøf Privat.
- Lønstatistikken vidner om, at arbejdsgiverne vurderer, at djøferne er deres løn værd. De bidrager til at skabe vækst og udvikling i virksomhederne. Når det går godt for virksomhederne, går det også godt for medarbejderne. Man skal huske, at lønudviklingen er et resultat af en forudgående lønforhandling, hvor den enkelte medarbejders resultater og præstationer er blevet vurderet, fortsætter han.
Den gennemsnitlige lønstigning er på 4,2 pct. Medarbejdere uden chef-ansvar har haft en stigning på 4,8 pct., mens chefer har haft en stigning på 3,7 pct. Direktørerne har haft en lønudvikling på 3,2 pct.
- Det er værd at bemærke, at lønstigningen sker på et tidspunkt, hvor prisudviklingen stort set er gået i stå. Der er derfor tale om en markant reallønsfremgang, påpeger Henrik Funder.
Historisk høj begyndelsesløn til nyuddannede
Han hæfter sig også ved, at den typiske begyndelsesløn på 36.500 kr. for nyuddannede er historisk høj.
- Selv om vi hører kritik af, at de nyuddannede kan for lidt, lyver lønchecken ikke: De kan rigtig meget. Ellers ville de ikke få så høj en løn. De skaber værdi og bidrager med ny viden og nye ideer, konstaterer Henrik Funder, som også hæfter sig ved, at mange nyuddannede bliver headhuntet direkte fra eksamensbordet.
- På trods af, at vi aktuelt har en alt for høj pukkel af ledige nyuddannede, kommer langt de fleste heldigvis hurtigt i job til pæne lønninger. Det er en bekræftelse på, at arbejdsmarkedet har brug for dygtige medarbejdere med et højt vidensniveau. Det er det, virksomhederne skal leve af i fremtiden, siger han.
For de øvrige grupper i lønstatistikken tegner der sig det traditionelle mønster. Ikke-chefer stiger mest – specielt de første år af deres karriere, hvor de stiger med op til 10 pct. om året i takt med at de får flere erfaringer og kompetencer. Cheferne har i en årrække haft en beskeden lønudvikling, og her er der sket en stigning i forhold til sidste år.
Fakta om lønstatistikken
- Lønstatistikken 2016 bygger på besvarelser fra 9.932 privatansatte djøf-medlemmer.
- 21.235 medlemmer var inviteret til at deltage. Det giver en svarprocent på 47.
- Data er indsamlet i oktober 2016.
- Lønningerne i statistikken er opgjort brutto, dvs. inkl. pension og bonus.
- I beregningerne indgår udelukkende medlemmer med en kandidatgrad.
Yderligere kommentarer kan fås ved henvendelse til Henrik Funder, formand Djøf Privat, tlf. 27 79 07 44.
Nøgleord
Billeder
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Fjern opgaver, når de statslige budgetter falder18.6.2025 12:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil spare 5,5 milliarder kroner på udgifterne til statens administration frem mod 2030. Det får konsekvenser – og kalder på klare svar, siger Sara Vergo, formand for Djøf
EU risikerer at bremse bæredygtigheden – ny rapport fra Djøfs ESG-panel advarer mod for lave krav17.6.2025 09:53:11 CEST | Pressemeddelelse
Flere virksomheder vil slippe for at rapportere om bæredygtighed med EU’s omnibuspakke. EU-Kommissionens forslag til ændringer i bæredygtighedsreglerne møder kritik i ny rapport fra Djøfs ESG-panel.
Djøf enig med FH og Akademikerne: Pensionsalderen stiger for hurtigt12.6.2025 10:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er uholdbart at fortsætte med at øge pensionsalderen - for med den takt, politikerne har lagt op til, vil pensionsalderen stige hurtigere end vi bliver ældre, mener Djøfs formand Sara Vergo. Hun bakker op om den fælles udmelding fra FH og Akademikerne i Avisen Danmark.
Erfaren forhandler bliver ny forhandlingsdirektør i Djøf10.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2025 er direktionen i Djøf igen fuldtallig. Det sker, når Mads Carstensen indtræder som Forhandlingsdirektør for Djøf. Han afløser John Wæver, som i februar i år trådte ned efter mere end to årtier på posten og samlet 37 år i Djøf.
Stærk erhvervsprofil bliver ny digital direktør i Djøf4.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august udvider Djøf direktionen med stærke digitale kræfter, når Carsten Topholt tiltræder som ny digital direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum