
FCK-holdlæge: ”Sådan undgår du fodboldskader”

Morten Boesen, der til daglig arbejder som speciallæge hos Aleris-Hamlet Hospitaler i Parken, har i over ti år været holdlæge for de danske fodboldmestre fra FCK. Han kender derfor om nogen de mest hyppige fodboldskader og ved, hvordan man bedst muligt undgår dem. Her kommer han med gode råd til motionister om forebyggelse af fodboldskader.
– For det første er det meget vigtigt, at man gennem hele året holder en grundform og en vis styrke i musklerne, da det er grundstenen til at undgå de værste skader, når sæsonen for alvor går i gang. Man er mere udsat for at få eksempelvis fibersprængninger, hvis man utrænet starter op med sprint og retningsskift efter en længere pause, forklarer Morten Boesen og fortsætter:
– Grundformen giver også den fordel, at man ikke bliver træt på samme måde, og det er faktisk også en vigtig forudsætning for at undgå skader. Hvis man bliver rigtig træt, laver man nemmere de forkerte bevægelser, og det kan give overbelastningsskader. I fodbold ser vi ofte, at fiberskader opstår, når spillerne er udtrættet i slutningen af halvlegene.
Han opfordrer derfor motionister til at supplere fodboldtræningen med for eksempel regulær styrketræning, crossfit eller yoga. FCK’s spillere bruger eksempelvis yoga- og pilatesøvelser, der både giver styrke og smidighed, hvilket også er en vigtig faktor i skadeforebyggelsen.
Pas på baglår og lysken
Ifølge eksperten er op mod 80 procent af fodboldskaderne relateret til overbelastning, og for mange fodboldspillere er muskelskader i baglår eller lysken almindelige. Faktisk rammes fodboldspillere af flere skader end både rugbyspillere og boksere. FIFA har lavet en række styrketræningsøvelser (http://f-marc.com/11plus/home/), der ikke kræver en masse redskaber, og som motionister kan bruge til at træne musklerne op. På den måde kan en del af overbelastningsskaderne ifølge holdlægen undgås.
De sidste 20 procent af fodboldskaderne er primært forstuvede ankler og knæ, og de er ofte kendetegnet ved uheld, der er svære at forebygge.
– Vi træner landinger, faldteknikker og retningsskift med de professionelle, hvilket har en effekt, men det er umuligt at gardere sig mod disse skader, forklarer Morten Boesen.
Forstuvede ankler og knæ er ofte de skader, der kræver et besøg hos skadestuen og efterfølgende måske et forløb hos en fysioterapeut. Generelt skal man ifølge Morten Boesen søge lægehjælp, hvis man får en pludselig og skarp smerte, der ikke forsvinder efter nedkøling og kompression.
Kontakter
Dennis ChristensenPressekontakt
Tlf:61 67 74 64Dch@epicent.dkBilleder


Information om Aleris-Hamlet Hospitaler A/S

Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg
Aleris-Hamlet Hospitaler er – med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Ringsted, Aalborg og Aarhus – Danmarks største og bredest dækkende privathospital. www.aleris.dk
Følg pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Ny undersøgelse: Hver tredje har katastrofal lav viden om fertilitet8.1.2020 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse ved mere end hver tredje dansker ikke, hvor stor indflydelse livsstilen har for evnen til at få børn. Katastrofalt, mener en af landets førende fertilitetseksperter, der efterlyser mere oplysning.
Vil få hele Skandinavien til Danmark: Landets største privathospital går ind i fertilitetsbehandling30.10.2019 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første privathospital i Danmark går Aleris-Hamlet Hospitaler ind i fertilitetsbehandling. Målet er at blive Skandinaviens førende fertilitetsklinik med både danske, svenske og norske kunder.
Nu bliver kunstig befrugtning mindre risikofyldt17.10.2019 07:34:58 CEST | Pressemeddelelse
20 procent af alle kvinder i Danmark er i højrisikogruppen for komplikationer ved en eventuel fertilitetsbehandling. Nyåbnet fertilitetsklinik indfører ny metode, der giver markant mindre risiko for overstimulation.
Nye og skånsomme behandlinger af åreknuder – patienter kender dem ikke24.9.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod hver fjerde dansker får åreknuder i forskellig grad på et tidspunkt i livet. Nye behandlingsmetoder har åbnet op for, at flere kan få hjælp, men ifølge overlæge er der for få patienter, der kender mulighederne.
Stjernedrys fra Hollywood: Ny type ansigtsløft uden synlige ar2.7.2019 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbyder af plastikkirurgi har netop lanceret et nyt banebrydende ansigtsløft i samarbejde med kendt plastikkirurg, der til daglig forskønner hollywoodstjerner i sin klinik i Beverly Hills.