Troels Lund: Danish Maritime Days sætter Danmark på det blå verdenskort
Med omkring 50 arrangementer rundt om i landet, har Danish Maritime Days til formål at positionere Det Blå Danmark som en attraktiv international samarbejdspartner og én af verdens førende maritime nationer.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
"Danish Maritime Days er et internationalt event, som for det første giver en unik mulighed for at promovere de danske maritime virksomheder. For det andet skaber Danish Maritime Days en fantastisk platform, hvor maritime aktører fra hele verden kan mødes og drøfte, hvordan man kan håndtere nogle af de udfordringer, som den globale maritime industri står over for."
"Det Blå Danmark har stor betydning for økonomisk vækst og beskæftigelse i hele landet. Men den maritime sektor står over for væsentlige udfordringer, og derfor er det vigtigt, at vi har fokus på at fastholde og styrke vores danske maritime styrkeposition.”
Under Danish Maritime Days mødes danske og internationale maritime aktører om alt fra sikkerhed og miljø over frihandel og teknologisk innovation til offshoreaktiviteter og uddannelse.
Ugens flagskibsevent er Danish Maritime Forum, som afholdes d. 26.-27. oktober. Her samles internationale maritime topledere fra både virksomheder, myndigheder og organisationer for at drøfte mulige løsninger på bl.a. hårde markedsvilkår med stor global overkapacitet, den historisk lave indtjening inden for flere segmenter af skibsfarten og de stadigt større krav til sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
”På globalt plan gælder det naturligvis fortsat om at sikre fair og ensartede konkurrenceforhold, men også om at udnytte den teknologiske udvikling og at samarbejde internationalt for at styrke innovation og vækst. Det vil ikke mindst give de danske maritime virksomheder - som står for kvalitetsprodukter og innovative løsninger - bedre mulighed for at skabe vækst og nye arbejdspladser på det globale marked.”
I løbet af ugen vil ministeren bl.a. tale ved åbningen af Danish Maritime Fair og til en reception hos dronningen på Amalienborg om tirsdagen. Onsdag er ministeren paneldeltager ved åbningsplenaren på Danish Maritime Forum sammen med udenlandske ministerkollegaer og maritime topledere fra hele verden.
For mere information se: www.danishmaritimedays.com
Kontaktperson: Presserådgiver Sara Ringgaard Price, srp@evm.dk, tlf.: 91 39 94 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Presseinvitation: EU-ministre stiller skarpt på kampen om kritiske teknologier og behovet for styrket konkurrenceevne15.7.2025 08:15:36 CEST | Pressemeddelelse
EU-ministre med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og industri skal diskutere, hvordan EU kan sikre konkurrenceevne i fremtiden. På programmet er også en ny, stor kvantesatsning og fælles pressemøde med formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
Danmark og Ukraine styrker samarbejde om ukrainsk forsvarsindustri på dansk jord4.7.2025 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Ukraine tager nu endnu et skridt i det tætte samarbejde om udviklingen af både danske og ukrainske forsvarsvirksomheder. Det betyder, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan komme til Danmark og starte produktion på dansk jord.
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum