Coop Danmark A/S

Coop inviterer 161.000 børn indenfor i køkkenet

Del
De næste tre uger går 161.000 børn i køkkenet og laver mad i skoletiden. Derhjemme er det fortsat få børn, der hjælper med aftensmaden, viser en ny undersøgelse fra Coop Analyse.
GoCook smagekassen med verdensmad, som 161.000 børn skal tilberede i uge 43, 44 og 45 landet over.
GoCook smagekassen med verdensmad, som 161.000 børn skal tilberede i uge 43, 44 og 45 landet over.

Der er flere børn, der går med i køkkenet, når aftensmaden skal tilberedes i de danske hjem. I 2012 var 4% af børn med til at lave aftensmad. I år er det tal steget til 7%. Det er specielt på hverdage, at børnene kommer mere med i køkkenet i forhold til for fire år siden. Lørdag er fortsat den dag på ugen, hvor færrest børn er med i køkkenet. Resultaterne bygger på interviews med mere end 8.000 forældre.

Stigningen skyldes ifølge Bente Svane Nielsen, der igennem de seneste ti år har arbejdet med børn og madlavning i Coop, at flere er blevet opmærksomme på sammenhængen mellem evnen til at kunne tilberede mad og et sundere liv. Hun peger dog også på, at selvom stigningen er markant, så er det fortsat få børn, der er med til at lave familiens mad:

”Børnene vil egentlig gerne være med. De synes, det er sjovt. I virkeligheden er det os forældre, der er travle og måske også lidt konservative. Hvis det udelukkende handlede om manglende tid, så ville vi forvente at se flere børn i køkkenerne lørdag og søndag, men det er faktisk de dage, hvor færrest børn er med,” siger Bente Svane Nielsen.

For at hjælpe flere børn ud i køkkenerne, sender Coop i uge 43, 44 og 45 for 10. gang 161.000 skolebørn fra 4.-7. klasse i skolekøkkenerne landet over med ca. 50 tons gratis råvarer, undervisningsmaterialer og opskrifter. I år er temaet Verdensmad med fokus på krydderier og børnene skal lave retter fra bl.a. Mexico, Indien, Thailand og Zanzibar. 3 ud af 4 grundskoler er med i Coops GoCook i år.

Fem gode råd til at få børn med i køkkenet:

  • Vælg en dag, hvor I har god tid
  • Lad dit barn bestemme, hvad I skal lave
  • Start med at bage sammen, f.eks. rosinboller
  • Hjælp barnet efter behov, uden at instruere
  • Accepter, at maden ser anderledes ud

Fakta om undersøgelsen

Coop Analyse har i alt spurgt 8.169 forældre til børn i alderen 0 til 17 år, hvad de spiste til aftensmad i går og hvem, der lavede aftensmaden. Første undersøgelse blev gennemført i 2012, mens anden undersøgelse blev gennemført i 2016.

Fotos og materialer

Find bl.a. fotos af de børn, der har været med til at udvikle opskrifter til årets GoCook tema om verdensmad her https://www.dropbox.com/sh/mboi3yb6ae6nx0i/AACp3M64xpfljna9nJ_JI9QCa?dl=0 

Alle fotos er fritkøbte og med forældregodkendelse.

Kontakter

Spørgsmål til GoCook initiativet kan rettes til projektleder i Coop, Bente Svane Nielsen, på
tlf. 3091 9274


Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til analysechef i Coop, Lars Aarup, på
tlf. 3091 9266

Billeder

GoCook smagekassen med verdensmad, som 161.000 børn skal tilberede i uge 43, 44 og 45 landet over.
GoCook smagekassen med verdensmad, som 161.000 børn skal tilberede i uge 43, 44 og 45 landet over.
Download
Freya, Clarissa og Astrid har været med på en GoCook madcamp, hvor de har udviklet deres bud på verdensmad.
Freya, Clarissa og Astrid har været med på en GoCook madcamp, hvor de har udviklet deres bud på verdensmad.
Download
Helena og Alba har været med på en GoCook madcamp, hvor de har udviklet deres bud på verdensmad.
Helena og Alba har været med på en GoCook madcamp, hvor de har udviklet deres bud på verdensmad.
Download

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Om GoCook

  • GoCook Smagekassen er en landsdækkende skoleaktivitet for elever i 4.-7. klasse. Formålet er at give børn kompetencer og lyst til at tilberede og spise sund mad.
  • I år er det 10. gang GoCook sender smagekasser ud til landets skoler. Det skønnes, at mere end en halv mio. børn har været med i løbet af de 10 år.
  • 6.709 skoleklasser deltager i 2016.
  • 78% af alle grundskoler i Danmark er tilmeldt (folkeskoler og frie/private skoler).
  • GoCook har bl.a. en prisbelønnet kokkeskole-app med næsten 40.000 unikke brugere hvert år. Desuden følger cirka 8.600 børn og forældre GoCook på facebook.
  • ”GoCook har en forebyggende effekt på børns sundhed og velvære, og giver et fagligt løft i skolen”, viser en evaluering foretaget af Boris Anders ph.d. fra Aalborg Universitet i 2016.

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye