
LO og FTF: Danskerne stoler for meget på deres lønseddel
Danskerne er tillidsfulde mennesker, men når det handler om deres lønseddel, er de lidt for tillidsfulde, viser en ny måling. Ifølge undersøgelsen, som Epinion har foretaget for LO og FTF, har 92 procent af danskerne tillid til, at der står det rigtige på lønsedlen. Men samtidig har næsten hver anden af de adspurgte fundet fejl, når de har sat sig ned og gennemgået, om deres timer, løn, tillæg, ferie og pension stemmer.
– Lønsedlen er et af de steder, hvor det altid er en god ide at tjekke efter. Det er ikke nødvendigvis fordi, arbejdsgiveren forsøger at snyde den ansatte, for fejl sker. Men når antallet af fejl, der opdages ved løntjek, stadig er så stort, vil jeg opfordre alle til at tjekke en ekstra gang. Tillid er godt – her er kontrol bedre. Tænk lige hvor mange fejl, der måske slet ikke bliver opdaget og hvor mange penge, du måske bliver snydt for, siger LO’s formand Lizette Risgaard.
Sammen med deres medlemsforbund opfordrer LO og FTF, der tilsammen repræsenterer 1,5 millioner lønmodtagere, derfor danskerne til at sætte særligt fokus på lønsedlen. Enten ved selv at kigge den igennem eller søge hjælp i deres fagforening.
– Mange forstår ikke, hvad der står på deres lønseddel, og hvad de har ret til at få af tillæg, pension og løn. Derfor tilbyder vi som faglige organisationer at rådgive medlemmerne om, hvad de har krav på i deres overenskomst via løntjek over hele landet, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Ifølge Epinions undersøgelse er det hele 45 procent af danskerne, der har fundet fejl i lønsedlen. Og fejl i lønsedlen koster typisk kroner og øre, når folk går glip af løn, tillæg, ferie, pension eller andre goder. Derfor går LO og FTF’s medlemsorganisationer – det er fagforeningerne med det grønne OK-mærke – på gaden og besøger arbejdspladser og laver løntjek i de næste fire uger med en ekstra opfordring til danskerne om at få kastet et ekstra blik på deres lønseddel og få hjælp hos deres fagforening.
Yderligere information: Journalist Jens Peter Kildervang, FTF: 40 11 88 29 eller kommunikationskonsulent Troels Gadegaard Frølich, LO: 26 58 80 43.
TJEK DIN LØN HER
LO, FTF og de to hovedorganisationers medlemsorganisationer kører de næste fire uger (uge 43-46) løntjek over hele landet.
Kampagnen er en del af LO og FTF’s fælles OK-indsats, der har som mål at fortælle, hvorfor det er vigtigt at være medlem af en fagforening, der indgår overenskomster og kender medlemmernes vilkår og fag indefra.
Over hele landet tager LO- og FTF-fagforeninger på fælles løntjek på arbejdspladser, på fagforeningskontorerne står døren åben, og der vil være aktiviteter på gader og stræder.
Læs mere på www.ok-maerket.dk og følg kampagnen på Facebook her
Du kan selv tjekke din lønseddel her: http://www.erduok.dk/loentjek/loenseddel.aspx
Læs mere her: www.erduok.dk/OK fakta/Fakta_Loen.aspx
Halvdelen finder fejl i lønsedlen
92 pct. har i høj eller nogen grad tillid til, at lønsedlen er korrekt: ”I hvilken grad har du tillid til, at oplysningerne på din lønseddel er korrekte?” I høj grad svarer 53 pct. I nogen grad svarer 39 pct.
45 pct. har fundet fejl i sin lønseddel, men kun halvdelen tjekker lønsedlen hver gang.
Målingen er foretaget af Epinion for LO og FTF blandt 1.203 beskæftigede lønmodtagere. Data er indsamlet i perioden den 22. august-2. september.
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.