Personer på tålt ophold nægter at flytte

De 68 personer, der i årevis har været på tålt ophold i Center Sandholm i Nordsjælland, nægter at følge regeringens beslutning om at flytte til det nyrenoverede og stærkt sikrede Udrejsecenter Kærshovedgård, der ligger i et plantageområde 12 kilometer fra Ikast. Samtidig vokser kritikken fra juridiske eksperter, der mener, at stramningerne af forholdene for mennesker på tålt ophold er ulovlige og i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det skriver Amnesty Internationals medlemsblad.

På et orienteringsmøde i Center Sandholm i slutningen af september, hvor repræsentanter fra Udlændingestyrelsen, Politiet og Kriminalforsorgen fremlagde flytteplanerne, protesterede beboerne på tålt ophold mod den politiske beslutning om at flytte dem væk fra familie og venner. En større gruppe beboere, der alle har tilbragt mellem otte og 20 år på tålt ophold, udvandrede fra mødet og overvejer en sit-down strejke, når de første seks personer skal flyttes i dag.

 ”Ingen af os tager med frivilligt. I forvejen har vi mistet en lang række rettigheder på tålt ophold. Når vi også mister muligheden for at se vores koner, børn og familie, så har vi intet tilbage. Hvis de vil tvinge os, så må de lægge os i håndjern”, siger en talsmand for gruppen til AMNESTY.

”Jeg håber, de også indretter en begravelsesplads til os. Vi kommer til at dø på tålt ophold”, siger en anden beboer, der har været på tålt ophold i otte år.

Så utåleligt som muligt

Flytningen til det tidligere fængsel i Jylland er et af de midler, der ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) skal gøre det ”så utåleligt som overhovedet muligt at være på tålt ophold”. Dertil kommer en ny type underretningspligt samt elektronisk adgangskontrol og højere straffe, hvis man ikke overholder den daglige meldepligt og opholdspligt i Kærshovedgård. Lovforslaget bliver ifølge regeringen fremlagt i november, men en række eksperter kritiserer politikerne for at gå for vidt og for at ignorere den afgørelse fra Højesteret, der i 2012 fastslog, at opholds- og meldepligten var et brud på menneskerettighederne for iraneren Elias Karkavandi, der var på tålt ophold i fire år.

Ny sag på vej i retten

Advokat Christian Dahlager, der førte sagen for Elias Karkavandi, betegner stramningerne som ”ulovlige”, og han har netop stævnet integrationsministeriet i en sag om en anden iransk mand, der har været på tålt ophold i otte år. Forinden afsonede manden en straf på ti års fængsel for drabet på en landsmand i det asylcenter, han ankom til som 19-årig. I fængslet uddannede han sig til it-administrator, og i dag er han gift og har to små børn. Christian Dahlager kræver, at mandens opholds- og meldepligt bliver ophævet på baggrund af højesteretsdommen fra 2012.

”Der er ikke nogen konkret risiko for, at han vil skjule sig for politiet, ligesom der ikke er nogen konkrete holdepunkter for at antage, at han vil begå ny kriminalitet. Samtidig er en hjemsendelse til Iran fuldstændig udsigtsløs. Det er håbløst, at han fortsat skal være på tålt ophold, ikke mindst når man kigger på afgørelsen fra Højesteret. Det er et uproportionalt indgreb i hans bevægelsesfrihed i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”, siger Christian Dahlager til AMNESTY.

Ombudsmand er klar

Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, oplyser til AMNESTY, at han vil være meget opmærksom på forholdene for personer på tålt ophold på Kærshovedgård, når alle 68 – med eller uden tvang – er overflyttet fra Sandholm. For to år siden udgav han en rapport, der konkluderede, at mennesker på tålt ophold lever under forhold, der er ”meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse”. Ved samme lejlighed opfordrede han Folketinget til at gennemtænke, hvorvidt det er nødvendigt at opretholde så belastende vilkår.

 ”Vi kan konstatere, at forholdene for mennesker på tålt ophold er blevet gennemtænkt op til flere gange, men det er sket med en anden konklusion, nemlig at forholdene skulle skærpes yderligere”, siger Jørgen Steen Sørensen til AMNESTY.

Han understreger, at han i sin rapport ikke betegnede forholdene som for eksempel konventionsstridige, men brugte ombudsmandslovens bestemmelse om vurdering ud fra ”almenmenneskelige og humanitære synspunkter.” Ombudsmanden skaffede for nylig fri proces ved domstolene for en afghansk mand, der ligeledes har været på tålt ophold i otte år. Manden har hustru og to børn på Frederiksberg, men han har opholdspligt i Center Sandholm.

”Der er ingen – heller ikke myndighederne – der påstår, at han er til fare for nogen, eller at der er risiko for, at han vil skjule sig for myndighederne. I lyset af dommen fra Højesteret i den såkaldte Karkavandi-sag fra 2012 mener vi, at det er et reelt spørgsmål, om det fortsat er i overensstemmelse med udlændingeloven og menneskerettighedskonventionen at pålægge ham opholdspligt”, siger Jørgen Steen Sørensen.

Reel frihedsberøvelse

Institut for Menneskerettigheder fremhæver også højesteretsdommen fra 2012 og konstaterer i et brev til Inger Støjberg, at stramningerne kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og et ulovligt indgreb i retten til bevægelsesfrihed.

 ”De frihedsbegrænsninger, som regeringen lægger op til, er af så indgribende karakter, at det minder meget om en egentlig frihedsberøvelse – og der er efter menneskerettighederne ikke mulighed for at frihedsberøve udlændinge på tålt ophold. Når kontrollen med og forholdene for udlændinge på tålt ophold skærpes, vil indgrebet i bevægelsesfriheden hurtigere kunne udvikle sig til at være uproportionalt”, siger seniorforsker Peter Vedel Kessing.

De 68 mænd på tålt ophold har alle afsonet en fængselsstraf for en forbrydelse, men de kan ikke udvises, da de risikerer overgreb, tortur eller dødsstraf i deres hjemlande. Kun én er ifølge Rigspolitiet dømt for terror og til fare for statens sikkerhed. Resten er dømt for almindelig kriminalitet, som spænder fra røveri og narkotika til vold og drab. Alligevel har de i gennemsnit været på tålt ophold i fem år og ni måneder efter at have afsonet deres straf, og ingen ved, hvornår de igen kan få en normal tilværelse. Mange af dem har familie og børn, men de kan ikke bo sammen med dem, og de er frataget muligheden for at arbejde og uddanne sig.

Også Amnesty International mener, at myndighederne går for vidt.

”Disse mennesker er fanget i en situation, der ligger uden for deres kontrol. De har afsonet deres straf, men kan ikke sendes tilbage. De er frataget alt. I stedet for at straffe dem yderligere på ubestemt tid, bør deres sager vurderes individuelt i lyset af højesteretsdommen: Er der fare for, at de skjuler sig? Er de til fare for samfundet, eller er der fare for, at de begår ny kriminalitet? Hvis nej, så skal de ligesom alle andre mennesker have en ny chance. Mennesker går til grunde under så utålelige forhold”, siger generalsekretær Trine Christensen.

Udlændingestyrelsen planlægger at flytte de 68 personer på tålt ophold i grupper af seks personer med minibusser fra Sandholm. Første flytning sker den 6. oktober, og den næste 10. oktober.