Børn, der mister en forælder, skal inddrages og støttes i skolen
I ph.d.-afhandlingen 'Stemmer, vi glemmer' spørges 39 sorgramte børn om, hvordan de oplever at vende tilbage til skolen efter at have mistet mor eller far:
- Det er misforstået hensyn, når lærere og kammerater i folkeskolen skåner de børn, der har mistet sin mor eller far. Børn, der mister, er nemlig unikke samarbejdspartnere med unikke oplevelser, der bør have indflydelse på, hvordan deres sorg skal håndteres, når de kommer tilbage til skolen. Alligevel bliver børnene ofte ikke taget med på råd af skolen og må tilpasse sig efter de standardiserede sorgberedskaber, forklarer postdoc Martin Lytje fra OmSorg, Kræftens Bekæmpelse, der står i spidsen for forskningen.
Hverdagen bliver aldrig den samme igen
I afhandlingen fortæller sorgramte børn åbent om konsekvensen ved, at de ikke inddrages i den støtte, de modtager på skolerne. De peger især på, at det værste er, når sorgen bliver glemt. Derfor er der – udover inddragelse af børnene selv - brug for, at de danske skoler bliver bedre til at planlægge et langsigtet sorgberedskab:
- Mange tænker, at sorgramte børn skal tilbage til hverdagen hurtigst muligt. Men hverdagen er jo forandret for altid og bliver aldrig den samme igen for børn, der har mistet. Hvis skolerne ikke har det langsigtede fokus i sorgberedskabet, så bliver børnene ensomme, utilpassede og risikerer både skoleskift og fagligt efterslæb, siger Martin Lytje.
Sorgberedskaberne skal tage udgangspunkt i børnene
39 børn i alderen 9-17 år kommer til orde i afhandlingen. Børnene fortæller for første gang, hvordan de vil støttes fra skolen i at bearbejde sorgen, og afhandlingen munder ud i en række anbefalinger, som bør indarbejdes i de danske folkeskolers sorgberedskaber.
- Børn i sorg er sårbare og har brug for at blive lyttet til, støttet og hjulpet af voksne. Det gælder ikke mindst i skolen. Vi mener, at det er afgørende, at vi lytter til disse børns erfaringer og gode råd. Denne ph.d.-afhandling får børnenes stemmer frem, og de bør være et vigtigt pejlemærke, når vi indretter skolens sorgberedskab, siger Henriette Christiansen, direktør for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration.
Ph.d.-afhandlingen - samt en bearbejdet udgave med hovedbudskaber - kan downloades på https://www.cancer.dk/omsorg/stemmer/ eller bestilles som trykt udgave ved henvendelse til eland@cancer.dk
- - -
Fakta om undersøgelsen
Forsker postdoc Martin Lytjes studie er blevet til i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og med støtte fra Egmont Fonden.
Undersøgelsen bygger på 18 fokusgruppeinterview med i alt 39 børn i alderen 9-17 år.
Fælles for børnene er i øvrigt, at de har mistet en forælder mindst to år før undersøgelsen, de er ikke i akut sorg, de har erfaring med at være i skole efter dødsfaldet.
- - -
Citater fra børnene i undersøgelsen
”Det ville være godt, hvis vi havde noget forberedelse i timerne, hvor vi snakkede om, hvad det vil sige at leve uden den ene forælder. Så det ikke bliver et tabu. Det tror jeg bare ikke, vi er gode nok til. For det er døden, og det er ubehageligt. Vi er ikke uovervindelige.” (Pige, 14 år)
”Det værste, min lærer kan gøre for mig, er sådan at tage en hen i et hjørne og kysse og kramme en, for åh, det er ens lærer! Længere er den ikke.” (Dreng, 12 år)
”Jeg tænker sådan lidt, at lærerne måske skulle prøve at se på det omvendt. At man måske nærmest bliver mere ked af det, hvis de ikke spørger: 'Hvordan vil du gerne have hjælp.'” (Pige, 15 år)
”Jeg kan huske, at tre meter fra vores klasseværelse, der havde inspektøren hængt en plakat op, hvor der stod: Når børn mister. Den var jeg ikke så glad for at se.” (Pige, 12 år)
Kontakter
Martin Lytje, forsker postdoc
Kræftens Bekæmpelse
Tlf: 6171 2983
Email: martinl@cancer.dk
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse roser regeringsforslag: Stort fremskridt at begrænse salget af tobak og nikotin7.5.2025 10:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere andre europæiske lande har indført begrænsninger på salget.
Her er den ny hovedbestyrelse i Kræftens Bekæmpelse4.5.2025 17:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye medlemmer træder ind i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Blandt dem er to læger, to sygeplejerske og en tidligere politiker.
Annette Rasmussen, Næstved, valgt til Kræftens bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:07:40 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske, cand.cur. og leder ved REHPA er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse valgt som medlem af foreningens hovedbestyrelse.
Birgitte Lerche Lauridsen, Havdrup, valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske med diplom i ledelse og mangeårig frivillig er valgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
Ejler Ejlersen, Vejle, valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge og speciallæge med personlig og faglig erfaring med kræft er valgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum