
Landbruget har passeret bunden
Landbrugets indtjening er ved at rette sig efter en længere periode med meget lave priser og lav indtjening.
Det forudser en ny prognose fra SEGES. Ifølge prognosen tegner 2016 til at blive bunden i denne konjunkturcyklus, og efter et samlet negativt driftsresultat efter ejerløn på 3,8 mia. kr. for alle heltidslandbrug er der udsigt til et resultat tæt på nul i 2017. I 2018 ventes igen positiv indtjening.
Konjunkturvendingen skyldes stærk efterspørgsel fra Kina og andre asiatiske lande samt et fald i landbrugsproduktionen i flere lande. Ruslands importstop for fødevarer fra EU m.fl. hæmmer dog fortsat pris- og indkomstudviklingen.
- Vi har passeret bunden på de fleste råvarepriser og bevæger os efterhånden mod mere neutrale konjunkturer for landbruget som helhed. På de internationale markeder stiger priserne stærkt, også mælkeprisen. Det vil også komme de danske producenter til gode, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på SEGES.
- Det er dog vigtigt at tilføje, at der fortsat er mange landbrug, som er økonomisk udfordret, og som befinder sig i en særdeles uholdbar situation. Det skyldes blandt andet, at der kun har været ganske få år siden finanskrisen med fornuftige priser på mælk og svinekød. Bedrifterne er blevet klart mere effektive under krisen, og det vil hjælpe med til at løse landbrugets store udfordringer. Men der er behov for en længere periode med styrket indtjening og mulighed for konsolidering, siger Klaus Kaiser.
Svinepriserne er i 2016 kommet op i nærheden af et anslået langsigtet niveau, og priserne ventes at holde niveauet i 2017. Driftsresultat efter ejerløn mv. for en gennemsnitlig svineproducent ventes på denne baggrund af stige fra et nul-resultat i 2016 til godt 200.000 kr. i 2017.
Mælkeproducenterne har udsigt til et underskud på driftsresultat efter ejerløn på ca. 575.000 kr. i 2016. Som følge af stigende priser, forventes indkomsten at stige til et nul-resultat i 2017 og ca. 300.000 kr. i 2018.
Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild er alvorligt bekymret for det lave indtjeningsniveau i landbruget.
- Realistisk set er indtjeningen i landbruget alt for lav, både historisk, aktuelt og ifølge prognosen også i de kommende år. Den nyligt vedtagne fødevare- og landbrugspakke har utvetydigt givet landbruget et løft. Indtil nu er 12 af de 30 tiltag gennemført – vi ser nu frem til, at vi kommer i mål med de sidste 18, så vi kan få den fulde effekt, siger Martin Merrild.
- Erhvervet bidrager selv med et massivt fokus på bedre driftsledelse og løbende forbedringer af effektivitet og produktivitet. Men i betragtning af udfordringernes størrelse i landbruget, er det nødvendigt, at alle ting spiller sammen – både markedet, driften og rammevilkårene – hvis de store udfordringer skal håndteres, siger Martin Merrild.
Kontakter
Yderligere oplysninger hos:
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i SEGES, 20135175 og Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, via pressekonsulent Thyge Hansen, 21818692.
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.