
Tendens: Små virksomheder tager stort samfundsansvar

I 1990’erne kom virksomheders sociale ansvar for alvor på dagsordenen, og siden har både det danske og internationale erhvervsliv i stigende grad arbejdet med Corporate Social Responsibility (CSR.) I modsætning til de største danske virksomheder, der er forpligtede til at redegøre for, hvordan de arbejder – eller ikke arbejder – med samfundsansvar, stilles der ingen krav på området til små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
På trods af det viser Erhvervsstyrelsens undersøgelse – Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og mellemstore virksomheder – at danske SMV’er generelt har kendskab til og arbejder struktureret med CSR. Samtidig oplever Esben Rahbek Pedersen, professor ved Centre for Corporate Social Responsibility på CBS, at SMV’er arbejder mere med CSR end tidligere.
– I øjeblikket er der en tendens til, at også små og mellemstore virksomheder er bevidste om deres samfundsansvar og vælger at arbejde med CSR, selvom lovgivningen ikke kræver det. For nogle skyldes det simpelthen, at ledelsen synes, det er det rigtige at gøre, og fordi det har en god brandingværdi. Men i kraft af der stilles flere krav til de store virksomheder, kommer der automatisk krav til de mindre som underleverandører. Nogle SMV’er bliver derfor presset af deres samarbejdspartnere til at arbejde med de her ting, siger Esben Rahbek Pedersen.
Alle vinder
Én af de virksomheder, der sætter en ære i at lave et CSR-regnskab, selvom det ikke er påkrævet, er 3R Kontor i Aarhus, der køber, istandsætter og gensælger brugte kontormøbler. 40 procent af medarbejderne er socialt udsatte, som virksomheden forsøger at hjælpe ind på arbejdsmarkedet.
– Vi har et koncept, hvor vores CSR-strategi fra dag ét har været en inkorporeret hjørnesten i vores forretningsmodel. Jeg er sikker på, at forbrugernes krav til virksomheders ageren i verden bliver endnu større i fremtiden, og den udvikling vil vi gerne vil være bannerførere for. Når vi kan gøre noget godt for samfundet, og der samtidig er en konkurrencemæssig gevinst ved at påtage os vores ansvar, så vinder alle, siger Steffen Høgh, der er direktør i 3R Kontor.
Erhvervsstyrelsens rapport konkluderer desuden, at 72 procent af SMV’erne begrunder deres CSR-indsats med en moralsk forpligtelse, mens kun 23 procent arbejder med CSR, fordi det betaler sig økonomisk. 3R Kontor har i løbet af 2015 foræret møbler til mere end 200 skoler, foreninger og organisationer, og direktøren lægger ikke skjul på intentionerne.
– Selvfølgelig giver det en god følelse, når vi tager ansvar for den verden, vi lever i, men det handler også om kroner og øre. Når vi for eksempel donerer borde og stole til et godt formål, så får vi jo vores investering mange gange tilbage i form af markedsføring, positiv omtale og goodwill, afslutter Steffen Høgh.
Nøgleord
Kontakter
Esben Rahbek Pedersen
Professor, Centre for Corporate Social Responsibility, CBS
(+45) 38 15 27 41
Srp.ikl@cbs.dk
Steffen Høgh
Direktør, 3R Kontor
(+45) 27 12 27 98
Steffen@3xr.dk
Billeder



Links
Information om 3R Kontor
3R Kontor i Aarhus blev stiftet i 2015 og har specialiseret sig i at genanvende brugte kontormøbler. Virksomheden er FSC-certificeret og tilbyder løsninger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige.
Følg pressemeddelelser fra 3R Kontor
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3R Kontor
Pædagogstuderende flokkes om virksomhed med socialpædagogisk tankesæt12.2.2018 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den aarhusianske møbelvirksomhed 3R Kontor har knækket koden til at få socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet. Adskillige pædagogstuderende skriver afsluttende bachelorprojekt om virksomhedens resultater.
Socialt udsatte er en uudnyttet ressource for arbejdsgivere31.1.2018 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange virksomheder får svært ved at skaffe medarbejdere, mens socialt udsatte borgere rummer et stort potentiale som arbejdskraft. 3R Kontor har succes med at få socialt udsatte i arbejde - her giver direktøren sine bedste råd.
Alternativ julekalender donerer mere end 2000 møbler21.12.2017 06:34:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugsvirksomheden 3R Kontor har lavet den ultimative julekalender for skoler, foreninger og velgørende organisationer. Via virksomhedens donationsnetværk får institutioner nye møbler kvit og frit.
Ekspert i cirkulær økonomi: Enhedslistens genbrugsforslag er spild af penge5.10.2017 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Enhedslisten vil bruge 300 millioner kroner på at oprette genbrugsbutikker på genbrugsstationer. Sympatisk men tankeløst, mener ekspert. Pengene er bedre brugt på at presse producenter til at tænke cirkulært.
Grøn forretningsmodel giver sorte tal på bunden19.7.2017 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Møbelvirksomhed skaber vækst og solidt overskud ved at kassere smid-væk-kulturen og betragte brugte møbler såvel som socialt udsatte mennesker som en ressource, viser CSR-regnskabet og det normale.