Den danske familie er god for 1,7 mio. kr.
Den gennemsnitlige nettoformue for familier udgjorde lidt over 1,7 mio. kr. Formuen i form af fast ejendom, pensionsformuer, indestående i pengeinstitutter og værdipapirer mv. udgjorde tilsammen en værdi på 2,6 mio. kr. Samtidig havde familierne i gennemsnit en gæld på lidt mindre end 900.000 kr., hvoraf 650.000 kr. var gæld med pant i den faste ejendom - især boligen. Konklusionen kommer fra den nye publikation Indkomster 2014, der udkommer i dag, hvor bl.a. danskernes formue og gæld undersøges.
Disse gennemsnitstal dækker dog over en betydelig variation fra familie til familie. De 20 pct. med højest indkomst havde en gennemsnitlig nettoformue på 4,8 mio. kr., mens de 20 pct. med lavest indkomst havde en nettoformue 292.000 kr. ved udgangen af 2014.
Lavere kønsforskel og højere ulighed
Foruden temakapitlet om formuer er det dynamikken i danskernes indkomster fra år til år, som er det primære fokus i publikationen.
Blandt andet viser publikationen:
- At kvinders indkomst før skat er steget mere end mænds siden 2000. Mænd havde dog fortsat den højeste indkomst i 2014.
- Indkomsten stiger hurtigere for personerne med den højeste indkomst end personer med den laveste. Indkomstuligheden har været voksende siden midten af 1990’erne.
- Ser man bort fra ledere, tjener flypiloter mest med en månedsløn på næsten 90.000 kr. i gennemsnit før skat. Blandt de lavest lønnede er kasseassistenter med en månedsløn på omkring 24.000 kr.
- Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år var 214.000 kr. i 2014. Den disponible indkomst topper for personer i 40’erne, hvor den i gennemsnit er over 280.000 kr.
- Den disponible indkomst steg med 20 pct. fra 2000-2014 målt på hele befolkningen. Men indkomsten faldt i samme periode for unge mellem 18 og 26 år.
Publikationen Indkomster 2014 kan findes gratis ved at klikke her www.dst.dk/publ/indkomster.
Har du spørgsmål til formuekapitlet, er du velkommen til at kontakte Bo Møller, bom@dst.dk, tlf: 39 17 31 04.
Har du spørgsmål til indkomsterne, er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, jaq@dst.dk, tlf: 39 17 35 94.
Nøgleord
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum