HK Danmark

Ikke på vilkår hr minister

Del
Det virker som om vi nu har fået et dansk afsnit af den kendte serie Javel – Hr. Minister, hvor Transportminister Hans Chr. Schmidt blot venter på opkaldet fra Finansministeren om han har fundet penge til topskattelettelser, - og kan svare javel. Det er desværre ved at blive en tradition for at skaffe midler til borgerlige valgløfter, at malke de offentlige transportvirksomheder. Sidste år, var det DSB som fik et pålæg om at skaffe 300 mio. årligt. Og nu er det Banedanmark der skal finde 125 mio. årligt på budgettet fra 2020. Allerede fra næste år skal der findes 50 mio. kr. – et beløb som der ikke er nogen rimelig forklaring på, tværtimod
Fotograf: Olafúr Steinar Gestsson
Fotograf: Olafúr Steinar Gestsson

Tiden er absolut ikke til nedskæringer i Banedanmark

 

Der findes vist ikke en togpassager i Danmark der er i tvivl om, at Banedanmark er i fuld gang med at vedligeholde og forbedre den nedslidte jernbane. Det er et kæmpe efterslæb der søges indhentet på rekordtid - opstået som følge af manglende politisk prioritering af jernbanen de seneste årtier. Og selvom det har medført forsinkelser, aflysninger og brug af langsommelige togbusser, så bider de fleste pendlere ubehagelighederne i sig, fordi det tjener et godt formål. Efter alle disse år med dårlig betjening.

Mere konkret drejer det sig om et helt nyt signalprogram, opgradering af spor til højere hastigheder, nye køreledninger og større anlægsarbejder. Og finalen bliver elektrificering af de sidste hovedstrækninger så man kan købe eller lease moderne tog og komme helt fri af IC 4 skandalen og give danskerne ”gode tog til alle”. Alle disse initiativer, kræver mange ressourcer så projekterne kan håndteres samtidigt med at driften kan opretholdes og tiden er derfor ikke til, at man fjerner ressourcer. Tværtimod.

Ingen roser uden torne

 

- Det seneste år har passagererne dog med rette raset over, at planerne for sporarbejderne ikke holdt vand, - og hvem husker ikke forårets kaotiske forløb med forlænget sporarbejde på Fyn og senest nu på Køge bugt banen, hvor S-togene ikke har kørt siden starten af juli måned. Forklaringen er den simple, at trods Banedanmarks kompetente planlægning og tilrettelæggelse af banearbejdet, så har private entreprenører i den grad underbudt hinanden for at vinde de udliciterede sporopgaver, og det er sket på bekostning af leveringssikkerheden, siger Dennis A. Jørgensen formand, HK Trafik & Jernbane.

- Udover, at passagererne spilder deres kostbare tid – så må togoperatørerne erstatte passagererne økonomisk som følge af brudte rejsegarantier. Og godstrafikken på skinner lider af samme grund direkte tilbageslag i konkurrencen med vejtrafikken.

Finanslovsforslag 2017 er vendt mod passagererne

- Nu kommer regeringen så og bebuder nedskæringer i Banedanmark helt ud af det blå, som truer med at forværre situationen, fordyre arbejdet og forsinke forbedringerne for alle togpassagererne. Ifølge det fremlagte Finanslovsforslag for 2017 så skal Banedanmark nemlig skære 50 mio. kr. i 2017 – og fra 2020 drejer det sig om 125 mio. kr. årligt.

- Det hedder sig, at det sker efter en ikke offentliggjort ”budgetanalyse” af Banedanmark, som angivelig skulle vise at man snildt kan spare millioner i virksomheden. Men vi der har fingeren på pulsen og mange medlemmer i Banedanmark ved, at det ikke stemmer. Tværtimod kører man på kanten af det mulige. Og transportministeren forsømmer jo ingen lejlighed til at skabe usikkerhed omkring Togfonden, hvilket gør det særligt vanskeligt at planlægge baneprojekterne langsigtet og dermed koster mange unødige omkostninger.

- Vi vil kraftigt opfordre partierne bag Togfonden, som vil jernbanen, om at stå fast og finde veje til at sikre at vi denne gang kommer i mål med en moderne og driftssikker jernbane, slutter formanden.

Kontakt: Dennis Alex Jørgensen, formand

HK Trafik & Jernbane

Mailto: 55daj@hk.dk

Tel. direct. 31 31 41 15

Nøgleord

Billeder

Fotograf: Olafúr Steinar Gestsson
Fotograf: Olafúr Steinar Gestsson
Download

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye