August-udsalg på smalhals
29.8.2016 05:00:00 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse

København, 29. august 2016
Tøj, sko, tasker, møbler, boligtilbehør, elektronik, sportsudstyr og bøger. August-udsalget er i fuld gang over hele landet, men mange danskere er nødt til at lade pungen blive i lommen. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Her siger 21 pct., at de har færre penge til august-shopping i år end sidste år, mens blot 6 pct. har flere.
- Generelt ser vi en detailhandel, der de seneste år har ligget fuldstændig fladt. Den tendens slår naturligvis også igennem i august-udsalget, hvor der ligeledes er en udbredt tilbageholdenhed i forhold til at slippe dankortet løs, siger forbrugerekspert i Deloitte Peter Mølkjær.
Det er ikke bare den økonomiske usikkerhed, der lægger en dæmper på forbruget. De nærmest konstante tilbud året rundt er også med til at tage pusten fra det traditionelle august-udsalg.
- Kampen om forbrugernes penge er benhård, og alle kneb gælder for at få fat i dem. Derfor lokker butikkerne med løbende rabatter, jubilæumssalg, forårssalg, sommersalg, særtilbud, Black Friday, prisgarantier og meget mere. Det er helt sikkert med til at udvande de klassiske udsalg, som i stigende grad drukner i mængden, siger Peter Mølkjær.
Trods hård konkurrence bliver der dog stadig langet masser af udsalgsvarer over disken i de danske butikker i august. Tøj og sko står øverst på listen.
- I alt siger 32 pct. af danskerne, at de vil købe nyt tøj under udsalget, 22 pct. vil købe sko, mens 11 pct. vil investere i elektronik som TV, smartphones og computere. Derudover er det også populært at finde kosmetik med rabat, ligesom bøger naturligvis er et uundværligt udsalgs-hit, siger Peter Mølkjær.
Derimod er det kun 4 pct. af danskerne, der vil investere i musik, film og spil. Et resultat af, at handelen er flyttet over på internettet, mener Peter Mølkjær:
- Det er ikke mange år siden, man kunne finde tusindvis af CD’er og DVD’er på udsalg i august, men den handel er stort set forsvundet fra gadebilledet. I dag får man typisk sin underholdning fra streamingtjenester på nettet, som jo ikke er bundet af de traditionelle udsalgsperioder. Det skaber helt nye forbrugsmønstre og sætter de fysiske butikker under pres.
I alt siger 41 pct. af danskerne, at de bruger det samme beløb på august-udsalget som sidste år.
Fakta:
Sådan bruger vi penge på august-udsalget i 2016
21 pct. bruger færre penge
6 pct. bruger flere penge
41 pct. bruger samme beløb
32 pct. ved det ikke endnu
Det vil vi købe
32 pct. vil købe tøj
22 pct. vil købe sko
11 pct. vil købe elektronik
9 pct. vil købe kosmetik og plejeprodukter
8 pct. vil købe boligtilbehør og brugskunst
7 pct. vil købe tasker og accessories
7 pct. vil købe køkkenudstyr
7 pct. vil købe bøger
6 pct. vil købe sportsudstyr
6 pct. vil købe møbler
4 pct. vil købe musik, film og spil
4 pct. vil købe hårde hvidevarer
3 pct. vil købe smykker eller briller
Tallene er baseret på i alt 1029 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
Nøgleord
Kontakter
Peter Mølkjær
Tlf. +45 21 60 21 74
pmoelkjaer@deloitte.dk
Billeder
Information om Deloitte
Peter Mølkjær er partner i Deloitte og ekspert i forbrug og forbrugsvaner.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


