
FTF og LO åbner hjemmeside om 2020-samarbejde
En ny hjemmeside med adressen LOFTF2020.dk giver nu alle interesserede mulighed for at følge LO's og FTF's arbejde med at udvikle det politiske, forhandlingsmæssige og organisatoriske grundlag for en ny, fælles hovedorganisation.
Hjemmesiden giver indblik i LO’s og FTF’s uddannelsesstrategiske samarbejde, der allerede er i fuld gang og løber frem til udgangen af 2017.
FTF og LO’s kongresser vedtog i 2015 at afklare mission og visioner samt det politiske og økonomiske grundlag for en eventuel ny hovedorganisation med tilsammen 1,5 million medlemmer. Arbejdet drives af en politiske styregruppe på tværs af de to hovedorganisationer, og de skal være færdige senest ved udgangen af 2017. Herefter vil det være op til LO’s og FTF’s kongresser at beslutte, om man skal danne en fælles organisation.
– Det er et samarbejde, som har stor betydning, ikke mindst for de halvanden million medlemmer i LO’s og FTF’s medlemsforbund. Derfor er det vigtigt, at alle – både medlemmer, tillidsfolk og andre interesserede – har mulighed for at følge processen, siger LO’s formand Lizette Risgaard.
På den netop åbnede hjemmeside – LOFTF2020.dk – vil de to hovedorganisationer løbende offentliggøre de dokumenter, der bliver besluttet undervejs, og der vil komme reportager, slides og video fra bl.a. de uddannelsespolitiske debatmøder, der skal munde ud i en fælles uddannelsespolitisk platform.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey siger: – Hvis vi gør det rigtigt, vil en ny hovedorganisation øge fagbevægelsens politiske indflydelse og forhandlingsmæssige styrke. Og give os lejlighed til at forny vores interne opbygning og lokale styrke. Derfor arbejder jeg for en ny organisation.
Hjemmesiden giver besøgende mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrev, downloade alle officielle materialer og orientere sig i dagsordenen for processens mange møder.
Den politiske kronologi med alle de store milepæle er illustreret i grafisk form under menupunktet ”Om processen”. Det gælder lige fra de indledende øvelser med kommissorium og arbejdsplan i 2016 og helt frem til den afsluttende indstilling til LO og FTF’s kompetente organer ved udgangen af 2017.
Hjemmesiden giver også en masse eksempler på det tætte samarbejde, der allerede er mellem LO og FTF i dag – bl.a. om OK-indsatsen og den politiske kampagne ”Sammen skaber vi værdi”, der kørte op til folketingsvalget i 2015.
Yderligere information på LO’s pressetelefon: 26 11 97 10.
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.