
Fodkirurg: Sådan undgår du fodlidelser

En normal fod er opbygget af 26 knogler, der tilsammen vejer blot 100 gram. Alligevel kan det komplekse puslespil bundet sammen af 24 muskler og over 100 ledbånd modstå gentagne belastninger på flere gange kropsvægten. Føddernes utrolige præstationsevne er dog ikke ens for alle, og generelt aftager styrken med alderen i takt med, at musklerne bliver slappe. Hele 62 procent af danskere oplever jævnligt smerter i forfoden.
– Den hyppigste lidelse er en nedsunket forfod, hvor de midterste tæers knogler simpelthen er sunket nedad i en bue. Det føles som at gå direkte på knoglerne og kan blive ganske invaliderende. Nedsunket forfod bringer ofte følgelidelser med sig som hammertæer, knyster, skrædderknude eller skæv storetå, hvilket giver smerter ved de frembulede knogler, fortæller Michael Stage Pedersen, specialeansvarlig fodkirurg ved Aleris-Hamlet Hospitaler.
De fleste lidelser kan lindres med specialformede skosåler og fysioterapi, men i svære tilfælde er en operation sidste udvej. På baggrund af avancerede matematiske algoritmer og vinkelmålinger udregner kirurgerne den bedste metode til at skille knoglerne ad og samle dem igen. Aleris-Hamlet Hospitaler udfører omkring 300 operationer af denne type årligt.
Rigtigt fodtøj og træning
Arvematerialet er ofte skurken, når det kommer til fodlidelser. Har dine forældre haft problemer med fødderne, er det sandsynligt, at du med tiden vil opleve det samme. Det er derfor en god ide at forebygge med såler og træning, inden smerterne opstår. Forkert fodtøj har en stærkt forværrende effekt, hvis du har anlæg for fodlidelser.
– Vi kan ikke med sikkerhed sige, at dårligt fodtøj skaber fodlidelser, men der er ingen tvivl om, at det eskalerer problemerne kraftigt. Selvfølgelig skal der være plads til at gå med højhælede sko til fester, men at bruge dem hver dag er decideret skadeligt. Ordentligt fodtøj skal have god plads i både bredden og højden, så foden ikke bliver klemt. Og så skal det have en så lav hæl som muligt. Kvinder rammes af fodlidelser omkring fire gange så ofte som mænd, forklarer Michael Stage Pedersen.
En stærk fod er mere modstandsdygtig over for sammenfald og ændringer i strukturen, og derfor er træning af fodmusklerne både forebyggende og til dels en god måde at genoprette fodens balance på.
– Massage af foden er meget gavnligt, og du kan blandt andet rulle foden frem og tilbage over en golf-, tennis- eller massagebold. Med hænderne kan du vride forfoden som en karklud eller flette fingre og tæer for at strække ud. Du kan styrke tæerne ved at lægge en træningselastik om hver enkelt tå og bøje den ned imod elastikken. Det er typisk råd af den art, du vil få af fysioterapeuter, der behandler lidelser i foden, forklarer Michael Stage Pedersen.
Kontakter
Dennis ChristensenPressekontakt
Tlf:61677464Dch@epicent.dkBilleder



Information om Aleris-Hamlet Hospitaler A/S

Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg
Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks største og bredeste privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Ringsted, Aalborg og Aarhus. Hospitalerne tilbyder undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialer. www.aleris-hamlet.dk
Følg pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Ny undersøgelse: Hver tredje har katastrofal lav viden om fertilitet8.1.2020 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse ved mere end hver tredje dansker ikke, hvor stor indflydelse livsstilen har for evnen til at få børn. Katastrofalt, mener en af landets førende fertilitetseksperter, der efterlyser mere oplysning.
Vil få hele Skandinavien til Danmark: Landets største privathospital går ind i fertilitetsbehandling30.10.2019 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første privathospital i Danmark går Aleris-Hamlet Hospitaler ind i fertilitetsbehandling. Målet er at blive Skandinaviens førende fertilitetsklinik med både danske, svenske og norske kunder.
Nu bliver kunstig befrugtning mindre risikofyldt17.10.2019 07:34:58 CEST | Pressemeddelelse
20 procent af alle kvinder i Danmark er i højrisikogruppen for komplikationer ved en eventuel fertilitetsbehandling. Nyåbnet fertilitetsklinik indfører ny metode, der giver markant mindre risiko for overstimulation.
Nye og skånsomme behandlinger af åreknuder – patienter kender dem ikke24.9.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod hver fjerde dansker får åreknuder i forskellig grad på et tidspunkt i livet. Nye behandlingsmetoder har åbnet op for, at flere kan få hjælp, men ifølge overlæge er der for få patienter, der kender mulighederne.
Stjernedrys fra Hollywood: Ny type ansigtsløft uden synlige ar2.7.2019 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbyder af plastikkirurgi har netop lanceret et nyt banebrydende ansigtsløft i samarbejde med kendt plastikkirurg, der til daglig forskønner hollywoodstjerner i sin klinik i Beverly Hills.