
4 ud af 10 LGTB’ere tør ikke være åbne på deres arbejdsplads
18.8.2016 09:45:01 CEST | LO • Landsorganisationen i Danmark | Pressemeddelelse
– Tallene både overrasker og bekymrer mig. Enhver virksomhed bør i samarbejde med medarbejderne formulere en personalepolitik, hvor alle, uanset minoritet, har krav på respekt fra kolleger og ledelse, siger Nanna Højlund.
Som årsag til den manglende åbenhed angiver 27 pct. af de adspurgte, at stemningen blandt kollegerne ikke er positiv over for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede, 36 pct. er usikre over for omgivelsernes reaktioner og 47 pct. siger, at ”det ikke har været naturligt”.
Enhver form for diskrimination er uacceptabel
9 pct. af de adspurgte svarer, at de har følt sig diskrimineret på baggrund af deres seksualitet eller kønsidentitet. Blandt typerne af diskrimination nævner de adspurgte ubehagelige hentydninger, og vittigheder, mobning udelukkelse og manglende ansættelse.
– Enhver form for diskrimination er fuldkommen uacceptabel, og det er uanset om det drejer sig om seksualitet, køn, etnicitet, religion eller andet. Jeg vil opfordre alle, der oplever at blive diskrimineret, til at gå til deres tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening, så vi sammen kan få løst problemet, og så må arbejdsgiverne blive bedre til at komme på banen og sikre en mere mangfoldig arbejdsplads uden mobning og chikane, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Mangfoldighed er en styrke
Noget tyder på, at fagbevægelsen har en udfordring i at oplyse kollegerne om, at der er hjælp at hente hos tillidsrepræsentanterne. Hele 44 pct. svarer ”ved ikke”, når de bliver spurgt om, hvorvidt de oplever, at de kan gå til deres tillidsrepræsentant med deres bekymringer. 20 pct. svarer ”nej”, mens 35 pct. svarer ja.
– Mangfoldighed er en styrke på arbejdspladsen. Det giver et bedre arbejdsmiljø at have en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed. En bred medarbejdersammensætning giver større kreativitet og mulighed for innovation. Derfor er det også vigtigt for de faglige organisationer, at virksomheder er åbne for mangfoldighed, siger formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard.
Gå med OK-fagbevægelsen i Copenhagen Pride optoget på lørdag d. 20/8 kl. 12.30 fra Frederiksberg Rådhus til Københavns Rådhuspladsen. Vi går sammen for at hylde den mangfoldige arbejdsplads. Læs mere her
Du kan også finde OK-fagbevægelsen i vores bod på Københavns Rådhusplads – Pride Square – frem til på lørdag.
Fakta om undersøgelsen:
Epinion har foretaget undersøgelsen på vegne af LO, FTF og AC i anledning af Copenhagen Pride. Undersøgelsen blev foretaget i perioden 28. juli -10. august. I alt 500 beskæftigede LGBT’ere (Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender) har deltaget.
Kontakt: LO’s pressetelefon: 26 11 97 10.
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.
LO • Landsorganisationen i Danmark