Kontanthjælpsreformen rammer urimeligt hårdt

1. oktober kan kommunerne ifølge kontanthjælpsreformen begynde at trække folk i både deres kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp, hvis de ikke opnår 225 timers arbejde om året ved siden af deres ydelse. Godt 48.000 personer risikerer at miste hele eller dele af deres ydelse, skriver DR Syd.

– Det er ikke i orden, at kontanthjælpsreformen rammer folk så hårdt. Jeg er dybt bekymret for konsekvenserne, der jo betyder, at endnu flere børn vil vokse op i fattigdom med dårlige muligheder for deres fremtid, siger Ejner K. Holst.

Diagnosen er forkert Baggrunden for reformen, som regeringen har indgået med de øvrige borgerlige partier, er at ”det bedre skal kunne betale sig at arbejde”.

– Men alle har allerede i dag en kontant gevinst ved at arbejde, og for langt størstedelen løber den op i flere tusinde kroner om måneden, siger han.

Både LO, Beskæftigelsesministeriet og Kraka har beregnet, at kun ganske få procent af kontanthjælpsmodtagerne har en gevinst på under 1.000 kr. ved at arbejde.

– Desuden siger både vismændene og regeringen selv, at der er en minimal beskæftigelseseffekt ved at sætte ydelserne ned. Til gengæld bliver folk fattigere – med stor risiko for at komme endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, siger Ejner K. Holst.

– Hvis flere på overførselsindkomster skal i arbejde, må både regeringen og kommunerne pine død åbne øjnene og kigge på det enkelte menneske og se, hvad der skal til for at hjælpe vedkommende videre. Det kunne være en bedre socialpolitisk indsats, jobrotation, revalidering eller andre redskaber, som vi ved hjælper. Større fattigdom hjælper intet – tværtimod, siger Ejner K. Holst.

Læs LO og FTF’s forslag til en aktiv beskæftigelsesindsats her

Kontakt: LO’s pressetelefon, 26 11 97 10.