Administrationsuddannelser boomer
I disse år sker der en sand eksplosion i optaget til uddannelsen som administrationsbachelor og administrationsøkonom. Begge uddannelser er dedikerede til at administrere den offentlige sektor effektivt og med tårnhøj kvalitet.
Antallet af optagne på uddannelsen som professionsbachelor i offentlig administration (administrationsbachelor) er i forhold til 2015 steget med knap 10 procent, mens uddannelsen som administrationsøkonom i samme periode har oplevet et endnu mere markant løft med en stigning i optaget på ikke mindre end 17,5 procent.
I administrationsbachelorernes faglige organisation, HK Kommunal, er næstformand, Mads Samsing, begejstret for det boom i antallet af unge, der vælger administration og styring som deres fremtidige levevej.
- Jeg er ikke i tvivl om, at de mange unge mennesker vælger de nye uddannelser, fordi de er fleksible og ses som attraktive karriereveje. Jeg er også ganske overbevist om, at langt hovedparten af disse unge er tiltrukket af muligheden for at gøre en forskel i det maskinrum, der får vores velfærdssamfund til at fungere effektivt i en stadig mere kompleks dagligdag, siger Mads Samsing.
Den store og stadigt stigende tiltrækning, administrationsuddannelserne har på de unge, giver ifølge Mads Samsing også et væsentligt bidrag til at imødegå manges fordomme om, hvad administration er for en størrelse.
- Mange har en fejlagtig og ofte meget populistisk opfattelse af, at administration og styring nærmest er overflødig. Offentlig administration og administrative medarbejdere er jo sørgeligvis også ofte blandt de første ofre for politikernes sparekniv. Men en effektiv og velfungerende offentlig administration udgør tværtimod på mange måder den nøgle, der er en forudsætning for demokrati og retssikkerhed – for velfærd og vækst, fastslår Mads Samsing.
Siden administrationsuddannelsernes introduktion i 2008 er der sket en konstant stigning i både ansøgertal og optag på professionshøjskolerne. I 2016 er et rekordstort antal på i alt 829 unge mennesker blevet optaget på en af de to forholdsvis nye uddannelser, der siger på at dække kompetencerne mellem de kommunalt uddannede medarbejdere (HK’ere) og de akademiske medarbejdere.
Kontakter
HK Kommunals næstformand, Mads Samsing, tlf. 2136 6747
Vedhæftede filer
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Forberedt på fremtiden: HK holder speederen nede for stærke erhvervsuddannelser6.5.2025 20:59:01 CEST | Pressemeddelelse
HK Danmark er tilfreds med ny politisk aftale, som styrker erhvervsuddannelserne markant med op til 600 millioner kroner årligt frem mod 2030. "Det er en aftale, vi har ønsket os længe", siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
HK: Højesterets dom er en historisk sejr for alle, der arbejder hjemmefra2.5.2025 13:09:35 CEST | Pressemeddelelse
I dag har Højesteret afsagt dom i en principiel sag, der fastslår, at arbejdsskadesikringen også gælder, når arbejdet foregår i hjemmet. Afgørelsen er faldet i en sag, som HK Danmark har ført på vegne af et medlem, der kom til skade under hjemmearbejde.
Principiel sag i Højesteret i dag: Har du ret til arbejdsskadeerstatning, når du arbejder hjemmefra?23.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret behandler i dag en principiel sag om hjemmearbejde og arbejdsskader, som har stor betydning for de mange lønmodtagere, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.
Stress rammer skævt, og systemet svigter kvinder økonomisk14.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme over tre gange så ofte som mænd. Men kvinder har sværere ved at få økonomisk kompensation for deres arbejdsskader. Det er ikke bare en sundhedsudfordring, men en ligestillingsudfordring, mener HK.
Ny reform rammer dem, der i forvejen har mindst26.3.2025 12:55:49 CET | Pressemeddelelse
Besparelser i den nye uddannelsesreform betyder – trods aftalens styrker – dårligere efteruddannelsesmuligheder for den gruppe, der i forvejen har de korteste videregående uddannelser. Og det er ildevarslende for dansk erhvervsliv og Danmarks evne til at stå stærkt i en uforudsigelig verden, advarer HK-formand Anja C. Jensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum