
Hver femte lønmodtager: Umuligt at arbejde til vi skal pensioneres
Det viser en helt ny undersøgelse, ”Seniorer på arbejdsmarkedet”, som Epinion har foretaget for LO.
Undersøgelsen omfatter 730 LO-lønmodtagere, og mens to-tredjedele vurderer, at de kan blive på arbejdsmarkedet, indtil de når pensionsalderen, regner hver femte med, at de ikke kan arbejde så mange år.
Næsten halvdelen af de adspurgte er i øvrigt skeptiske og fremhæver, at der er forhold i deres arbejdsliv, der gør det vanskeligt at blive på arbejdsmarkedet, indtil de kan trække sig tilbage.
Her henvises der især til tre faktorer, der plager lønmodtagerne: Nedslidning, fysisk belastende arbejde og højt arbejdspres.
– Resultatet er bestemt ikke opløftende. Men det er desværre heller ikke overraskende. Vi kender tendensen fra andre undersøgelser, siger Morten Skov Christiansen, næstformand i LO.
Forstår deres skepsis
Han hæfter sig ved, at politikerne – ifølge 63 procent af de adspurgte – ikke i tilstrækkelig grad prioriterer seniorernes forhold på arbejdsmarkedet.
– Jeg forstår godt den skepsis. Den ene dag vedtager politikerne en efterlønsreform, som betyder, at vi alle skal arbejde længere. Den næste dag vedtager den en særlig seniorførtidspension, som ikke dur, siger Morten Skov Christiansen og kritiserer regeringen for, at den er på vej med en 2025-plan, som rummer nye forslag, der endnu en gang vil forlænge vores arbejdsliv.
– Det hænger ikke sammen. Vi kan ikke blive ved at presse de lønmodtagere – og det er typisk de ufaglærte og kortuddannede – der har de hårdeste job, til at arbejde stadigt flere år. Dem skal vi tage hensyn til, siger Morten Skov Christiansen.
LO har for nylig kritiseret, at det er alt for svært at komme i betragtning til seniorførtidspension. Og i kølvandet på den nye undersøgelse opfordrer LO blandt andet til, at arbejdsmiljøet får meget mere opmærksomhed:
– Der er desværre stor ulighed i arbejdsmiljøet, og det betyder, at alt for mange lønmodtagere bliver slidt ned, inden de kan gå på pension. I stedet for at blive ved med at hæve pensionsalderen uden at se på virkeligheden har vi brug for at forbedre arbejdsmiljøet – ikke mindst for vores medlemmer – så alle kan blive på arbejdsmarkedsmarkedet uden at blive slidt op, siger Morten Skov Christiansen og tilføjer:
Når halvdelen LO-lønmodtagerne siger, at fysisk belastning, nedslidning og højt arbejdspres fylder meget, skal der lyttes til dem.
Læs undersøgelsen ”Seniorer på arbejdsmarkedet”
Læs LO-pressemeddelelsen ”Regler om ny seniorførtidspension skal laves om”
Kontakt til LO’s pressetelefon: 23384214.
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.