TUBA

75 unge møder ligesindede på TUBAs sommerhøjskole i Svendborg i uge 27

Del
Det betyder alt at finde ud af, at man ikke er alene. Derfor afholder nonprofitorganisationen TUBA for 6. gang en sommerhøjskole i uge 27 i Svendborg for 75 unge mellem 18 og 35 år. De unge er enten er i behandling i TUBA for senfølger efter en opvækst i hjem med alkoholproblemer eller står på venteliste til at komme i behandling.

75 unge møder ligesindede på TUBAs sommerhøjskole i Svendborg i uge 27

Det gør en forskel at vide, at man ikke er den eneste, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer… 

Det ved nonprofitorganisationen TUBA, der hvert år hjælper 3000 unge mellem 14-35 år med at bearbejde senfølger efter en barndom med forældre med alkoholproblemer eller stofmisbrug.

Derfor afholder TUBA for 6. gang en sommerhøjskole i uge 27 for 75 unge mellem 18 og 35 år, der enten er i behandling i TUBA eller står på venteliste til at komme i behandling. Sommerhøjskolen afholdes på Svendborg Medie- og Sportsefterskole med støtte fra Augustinus Fonden.

I øjeblikket står mere end 1000 unge over 18 år på venteliste til at komme i behandling i TUBA. Mange unge rækker først ud efter hjælp, når de har rundet de 18 år, for når forældrene er gode til at skjule et misbrug, så er deres børn det ofte også. I en undersøgelse foretaget blandt de unge, der går i TUBA, siger 46% af de adspurgte, at de som børn ikke talte med nogen om deres forældres misbrug.

”Desværre har unge, der lider af senfølger efter en opvækst i hjem med alkoholproblemer eller stofmisbrug, ikke ret til behandling i det offentlige, når de er fyldt 18 år. Og det på trods af at angst, depression og PTSD er overrepræsenteret i denne gruppe. For 30% af de børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer eller stofmisbrug, er risikoen for selv at ende i misbrug desuden forhøjet,” siger landsleder i TUBA, Henrik Appel.

Sommerhøjskolen er et plaster på såret

På højskoleopholdet får deltagerne ud over at indgå i konkrete workshops og aktiviteter også mulighed for at udvikle sine relationer til andre i trygge rammer.

”Det er helt normalt, at man som barn af en misbruger føler sig isoleret med sine følelser og tanker og også har en tendens til at tilsidesætte sine behov frem for andres. På TUBAs sommerhøjskole har de unge mulighed for at indgå i relationer med andre, der har det på samme måde, og mærke at de ikke er alene,” siger regionsleder i TUBA og projektleder for sommerhøjskolen, Henrik Prien.

”Sommerhøjskolen handler ikke kun om at give de unge mulighed for terapeutisk at bearbejde deres senfølger, det er også et trygt frirum for de unge, hvor de kan slippe kontrollen og ansvaret for en stund, og hvor de ikke behøver forklare sig. De er sammen med andre unge, der har en tilsvarende baggrund. Det kan for mange virke befriende at blive set og forstået uden at skulle sige noget, siger Henrik Prien.  

Et fælles frirum til at være

”Med det samme jeg satte mine fødder på TUBA’s sommerhøjskole sidste år, mærkede jeg den tillid, der var blandt os unge, som alle kom fra det samme, men med ønsket om at have en uge, der kunne handle om alt andet end det. Vi kunne mødes om sjove og udfordrende workshops, og vi kunne opleve succes og støtte fra hinanden, lige så meget som vi kunne mødes om alt det, som vi kom fra, og den sorg, smerte og de udfordringer det har givet os. Det var en oplevelse for livet: Jeg ved, at jeg kan klare det hele, for jeg er ikke alene,” siger Wicki Sørensen, der deltog på sidste års sommerhøjskole og er med igen på dette års sommerhøjskole.

 

For interview og besøg på sommerhøjskolen i Svendborg

For evt. besøg på sommerhøjskolen og interview med regionsleder Henrik Prien, landsleder Henrik Appel (kun 7. juli) og deltager på sommerhøjskolen Wicki Sørensen: Kontakt presse- og kommunikationschef Ulla Johanne Johansson, tlf. 30672486

TUBAs sommerhøjskole foregår 5. juli til 9. juli 2021 på Svendborg Medie- og Sportsefterskole, Skårupøre Strandvej 3, 5700 Svendborg

Fakta

Børn og unge der er vokset op i hjem med misbrug

Sundhedsstyrelsen skønner at 122.000 børn og unge under 18 år lever i familier med alkoholmisbrug, det er ca. to børn per skoleklasse. 30 procent af dem har en forhøjet risiko for selv at ende i misbrug.

TUBA er en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis terapi til børn og unge i alderen 14-35 år, der er vokset op i familier med alkohol- og/eller stofproblemer. Børn, der vokser op i hjem med misbrug, oplever ofte fysisk og psykisk vold samt overgreb og selvmordstrusler fra far og mor. De plages af senfølger som PTSD, angst, depression og selvmordstanker og kommer typisk til TUBA, når det går op for dem, at livet ikke behøver at være så svært. TUBA har 34 afdelinger i fordelt i hele Danmark.

I 2020 var 3969 børn og unge i behandling i TUBA. Der er dags dato mere end 1000 på venteliste til at komme i behandling. Ifølge en undersøgelse blandt TUBAs børn og unge føler 73% af de adspurgte sig bedre rustet til job, uddannelse og skole efter et terapiforløb i TUBA. 91% har fået det bedre med sig selv, og 92% er blevet bedre til at håndtere deres problemer.

Nøgleord

Kontakter

Information om TUBA

TUBA
TUBA
Vesterbrogade 69, 1. tv
1620 København V

http://www.tuba.dk

TUBA tilbyder specialiseret terapi og rådgivning til unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. 

TUBA har 34 afdelinger fordelt over hele landet og tilbyder derudover chatrådgivning på www.tuba.dk/chat 

Følg pressemeddelelser fra TUBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TUBA

TUBA: Påsken er en svær tid, hvis man vokser op i hjem med misbrug. Med Konservatives forslag om behandlingsgaranti, kan der snart være hjælp på vej28.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Påske rimer på æg og rejer, karrysild og snaps. Men for de 109.000 børn og unge, der lige nu vokser op med forældre med alkoholproblemer, er højtiden forbundet med forhøjet konfliktniveau, bekymringer og ondt i maven. Nu kan der snart være hjælp på vej. Konservative Folkeparti har nemlig fremsat et beslutningsforslag, som skal sikre, at de børn og unge, der vokser op i hjem med misbrug, kan få den hjælp, de har brug for.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye