75 år med omsorg, handling og håb

Del
KFUKs Sociale Arbejde fylder 75 år i 2022, og jubilæet markeres på mange forskellige måder i løbet af året. Gadefester for brugere og medarbejdere, festgudstjenester, en jubilæumspodcast, en jubilæumssalme, en medlemsfrokost og et jubilæumsmagasin er blot nogle af de aktiviteter, der er sat i værk for at markere, at organisationen har været her i 75 år.

Jubilæumsåret blev officielt skudt i gang ved KFUKs Sociale Arbejdes årsmøde lørdag den 7. maj, hvor der også blev valgt en ny bestyrelse. Ny landsformand for organisationen er Nanna Elgaard Holm, Studenterpræst ved Budolfi Kirke i Aalborg

”Det lykkeligste ville naturligvis være, hvis vi kunne se tilbage på de seneste 75 år og sige, at vi har gjort det godt, løst opgaven og kan lukke organisationen. Desværre er det ikke sådan, virkeligheden ser ud. Der er mere brug for KFUKs Sociale Arbejde end nogensinde før.”, siger Nanna Elgaard Holm, landsformand for KFUKs Sociale Arbejde.

Fra firetoget til hele verden

Oplevelsen i KFUKs Sociale Arbejde er, at de sociale udfordringer i Danmark er blevet mere komplekse, det danske velfærdssamfunds sikkerhedsnet viser sig gang på gang ikke at være så fintmasket endda og verden er blevet mindre. I modsætning til i 1947, hvor organisationen havde sin spæde start som et tryghedsskabende tilbud på Københavns Hovedbanegård til unge piger, som bogstavelig talt kom ind med firetoget fra landet til storbyen, møder organisationen nu mennesker fra hele verden i de efterhånden mange og mangeartede sociale tilbud, som i 2022 udgør KFUKs Sociale Arbejde.

”Der er mange mennesker, som falder imellem forskellige indsatser eller som slet ikke når frem til den hjælp, samfundet kan tilbyde. Psykisk sygdom, hjemløshed, prostitution, misbrug, vold eller en blanding af det hele ødelægger mindst lige så meget for mennesker i 2022 som det gjorde i 1947. Udfordringerne er også blevet mere synlige både på gaden og i vores digitale virkelighed, og dermed risikerer vi stigmatisering af mennesker, der har det svært. KFUKs Sociale Arbejde arbejder ikke kun med støtte til socialt udsatte men også for at nedbryde de mange fordomme og tabuer, som udsathed på den ene eller anden måde desværre ofte fører med sig”, siger Ann-Sofie Bech von Hielmcrone, generalsekretær i KFUKs Sociale Arbejde.

Jubilæumsarrangementer over hele landet, hele året

Mange af KFUKs Sociale Arbejdes jubilæumsarrangementer er åbne for alle, og hvis man har lyst til at deltage i en gadefest eller en jubilæumsgudstjeneste, kan man finde en oversigt over jubilæumsarrangementer her. Listen opdateres løbende: https://kfuksa.dk/75

Man kan også give et bidrag til organisationens arbejde eller blive medlem af KFUKs Sociale Arbejde her: https://kfuksa.dk/stot

Nøgleord

Kontakter

Pernille Kjær Jessen, kommunikationsansvarlig i KFUKs Sociale Arbejde, pkj@kfuksa.dk, 29468271

Billeder

Links

Information om KFUKs Sociale Arbejde

KFUKs Sociale Arbejde
Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal
1153 København K

http://www.kfuksa.dk

KFUKs Sociale Arbejde er en medlemsorganisation, som siden 1947 har haft fokus på at hjælpe socialt udsatte mennesker, der er havnet i en svær situation på grund af hjemløshed, stof- eller alkoholmisbrug, prostitution, psykisk sygdom eller fattigdom. KFUKs Sociale Arbejde består i dag af Rederne (København, Odense, Aarhus, Esbjerg og Aalborg), Reden International, Reden Ung, Kontaktcentret Vesterbro, Lærkereden, KFUKs Sociale Arbejde Krisecenter i København, Redernes Krisecenter i Odense, Redernes Krisecenter Midtjylland, herbergerne Lindevangen og Lærkehøj på Frederiksberg samt vores genbrugsbutikker Reden Genbrug.

Følg pressemeddelelser fra KFUKs Sociale Arbejde

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KFUKs Sociale Arbejde

Nyt midtjysk krisecentertilbud skal hjælpe kvinder i misbrug10.1.2022 11:53:23 CET | Pressemeddelelse

Hvis man er voldsramt kvinde og samtidig har et aktivt misbrug eller psykisk sygdom, går man ofte forgæves på landets kvindekrisecentre, hvor der bor familier med børn, og det harmonerer dårligt med et behov for dagligt indtag af stoffer eller alkohol. Der findes i dag kun ganske få pladser på krisecentre, hvor man kan komme med misbrug eller psykisk sygdom – og ofte har de kvinder, der kommer i Rederne, været for svære at rumme selv for disse tilbud.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye