LO • Landsorganisationen i Danmark

Kommunerne er for hurtige på aftrækkeren med sanktioner

Del
Landets kommuner har ikke fået rettet op på de mange fejlagtige afgørelser mod uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Tværtimod, viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, og det er langt fra godt nok, mener LO.

Det er en helt uacceptabel fejlprocent, når landets kommuner ifølge en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen har truffet den forkerte afgørelse i mere end halvdelen af 131 sager, hvor uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere er blevet trukket i støtten. Det konstaterer LO-næstformand, Ejner K. Holst:

– Det kan ikke være rigtigt, at man er retsløs, bare fordi man er på kontanthjælp, siger Ejner K. Holst.

I sin praksisundersøgelse har Ankestyrelsen undersøgt 131 kommunale afgørelser fra 2015, som ikke tidligere har været klagesager. Men havde Ankestyrelsen skullet tage stilling til dem, havde konklusionen været, at kommunerne i lidt over halvdelen – 53 procent – ikke havde truffet afgørelse i overensstemmelse med reglerne.

Undersøgelsen er særlig problematisk, da den viser, at kommunerne ikke er blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser: Da Ankestyrelsen lavede en lignende undersøgelse for 2014, havde kommunerne truffet den rigtige afgørelse i 47,5 procent af de 99 undersøgte sager mod 26 procent for 2015.

– Det her tyder på, at man er presset i kommunerne. Og så går der John Wayne i den, så man får skudt for hurtigt for en sikkerheds skyld, siger Ejner K. Holst.

Kontakt: Kommunikationskonsulent Troels Gadegaard Frølich, tlf. 26 58 80 43.

Information om LO • Landsorganisationen i Danmark

LO • Landsorganisationen i Danmark
LO • Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00http://www.lo.dk/

Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye