Store øjne, våde snuder, blød pels, blanke fjer eller små poter. Det lyder som en drøm for dyreelskere, men på Fyns Internat er det ikke bare en drøm om et liv med dyr, det er hverdag for de mennesker der hver eneste dag arbejder med svigtede kæledyr.

Hvert eneste år hjælper Fyns Internat flere hundrede dyr med at finde et nyt og kærligt hjem. Siden Internatet slog dørene op for 7 år siden, har over 7000 forskellige dyr fået en ny familie. Det første år Fyns Internat modtog dyr fik 931 dyr nye hjem. I 2020 er det tal næsten dobbelt så højt og 1598 dyr fik et nyt hjem efter deres tid på internatet.

I år er det andet år i træk, at internatet ikke har kunne fejre sin fødselsdag pga. corona. Normalt ville der være åbent hus, men festlighederne må vente til næste år.

Internatleder Lene Frahm har været med fra begyndelsen

Selvom det lyder som et drømmejob, så er det også hårdt arbejde at passe og hjælpe de dyr der kommer ind på internatet. Lene Frahm er internatleder og hun har været med siden dørene blev slået op. Hendes arbejdsdage kan ligge 365 dage, hele året rundt, men for Lene og resten af personalet, er det sådan det er, når man arbejder med svigtede dyr.

”Vi er de eneste dyrene har, mens de bor ved os. Heldigvis er personalet meget dedikerede og dygtige og så elsker vi vores job. Ud over det fastansatte personale kommer der en masse frivillige på internatet hver eneste dag. De kæler med kattene, går tur med hundene og er sammen med kaniner og marsvin”, fortæller Lene Frahm.

Sommeren er højsæson

Livet som internatleder er lige så meget en livsstil som et job. Dyrene på Fyns Internat har ikke andre end personalet og derfor løbes der i periode rigtig stærkt, for at kunne hjælpe alle de dyr der kommer på internat. Særligt sommerperioden er travl, med mange killinger.

Særligt mellem juli-oktober ankommer der dagligt mange svigtede katte og killinger og her løber internatet særlig stærkt. I 2020 sørgede Fyns Internat alene for at næsten 1300 katte og killinger fik en ny familie.

”Selvom hverdagen går hurtigt, så har vi altid tid til at hjælpe de dyr der kommer ind på internatet. Det skal være trygt at bede om hjælp, og derfor tager vi os god tid til at tage imod nye dyr. Heldigvis har vi en masse mennesker der støtter os med donationer, frivilligt arbejde og arv. Det gør det muligt at hjælpe mange tusinde dyr, hvert eneste år. Vi kan virkelig mærke, at lokalmiljøet støtter op om os”, afslutter Lene Frahm.