6.794 kæledyr har allerede fået hjælp: Nu udvider Dyreværnet hjælpeindsatsen til socialt udsatte borgeres kæledyr med endnu en Frynseklinik
10.11.2021 11:17:00 CET | Dyreværnet | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på Dyreværnets to mobile nonprofit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, har været enorm. Organisationen har registreret, at flere end 6.500 borgere allerede har fået behandlet deres kæledyr i klinikkerne, og statistikken taler sit tydelige sprog med 6.794 behandlede snuder. Visse borgere har flere kæledyr, men normen er, at der kun er ét elsket firbenet familiemedlem, der har behov for hjælp.
Den nye mobile dyrlægeklinik er ligesom de to øvrige doneret til Dyreværnet af den store dyreven, Jørgen Andersen fra Randers, og opkaldt til minde om hans elskede hund Frynse. Jørgen Andersen genkender den smerte, det medfører, når ens kæledyr lider, og derfor ønsker han at hjælpe de mange socialt udsatte i Danmark, der ikke har råd til at tage deres kæledyr til en konventionel dyrlæge. Sådan blev den første mobile nonprofit dyreklinik Frynseklinikken en realitet i 2018, men behovet har vist sig at være langt større end forventet, og nu har Jørgen Andersen skænket en tredje mobil dyreklinik til Dyreværnet, mens han samtidig støtter klinikkernes daglige drift.
Selv er Jørgen Andersen ikke i tvivl om, at Frynseklinikkerne gør en markant forskel:
- Jeg er glad for at kunne hjælpe socialt udsatte danskeres dyr. Jeg ved om nogen, at når ens kæledyr er sygt, gør det ondt langt ind i sjælen, og det bliver dobbelt så svært, når man ikke har råd til at få sin firbenede ven til dyrlægen. I disse situationer træder Frynseklinikkerne til og hjælper dermed både dyr og ejer, siger en stolt Jørgen Andersen.
Dyreværnets bestyrelsesformand, Helle Hammer, glæder sig på dyrenes vegne og er Jørgen Andersen dybt taknemlig for hans initiativ med Frynseklinikkerne:
- Dyreværnets formål er at hjælpe dyr i nød og med nu hele tre mobile nonprofit dyreklinikker i porteføljen, kan vores organisation nå langt bredere ud.
Vi ved, at Danmarks mest udsatte borgere er lige så glade for deres kæledyr som alle andre. Udfordringen er dog, at de ofte ikke har det økonomiske råderum til at besøge dyrlægen. Frynseklinikkerne er et fantastisk tilbud til denne borgergruppe og vi er stolte af, allerede at have hjulpet 6.794 dyr med vores indsats.
Den tredje Frynseklinik, som også har navnet Prins Bingo, lanceres mandag den 15. november kl. 11.00 hos Fiat Randers – FJ Biler, Mariagervej 155, 8920 Randers.
Boks:
Undersøgelser fra USA viser, at årsagerne til, at visse borgere ikke får deres dyr til dyrlæge skyldes: Den manglende evne til at planlægge, den manglende mulighed for transport til dyrlægen og manglende økonomiske midler. Med etableringen af den mobile dyreklinik, Frynseklinikken, er forhindringerne væk – og dyrene får tiltrængte behandlinger.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information eller flere dejlige billeder, kontakt venligst marketingkoordinator Katja Lund Sohl på telefon 93393909.
Billeder
Links
Information om Dyreværnet
Dyreværnet, der er stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i Rødovre ved København samt i Kolding, tre dyreambulancer og tre mobile non-profit dyreklinikker, Frynseklinikkerne, hjælper foreningen hvert år tusindvis af kæledyr til en bedre tilværelse.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Husk kriseberedskab for kæledyr27.10.2026 06:30:00 CET | Aktuelt
Har du preppet til din familie – også dine kæledyr? Det er ikke kun os mennesker, der skal have forråd til mindst tre døgn. Det skal vi også sørge for til vores dyr.
37 dyr overdraget i kendt dyreværnssag7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en kendt dyreværnssag i det vestsjællandske fik Dyreværnet i denne uge overdraget i alt 37 dyr. Dyreværnet har tidligere været på adressen flere gange.
Små bure hører fortiden til: Dyreværnet lancerer nyt udspil for kaniner21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet er klar med nyt holdningspapir for kaniner. Vi efterlyser klare regler, bedre beskyttelse og højere krav til kaninhold.
Sammen gør vi en ekstra indsats for at nedbringe kattekolonier16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra QATO Fonden kan Dyreværnet og Kattens Værn nu fortsætte det fælles arbejde med at nedbringe kattekolonier i Danmark. Vi deler nemlig ønsket om, at alle katte får den omsorg og hjælp, de har brug for – og at ingen katte overlades til sig selv.
Aalborg-internat klar til drift med ny leder14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I foråret 2026 erhvervede Dyreværnet endnu et internat – i Aalborg. Og nu har internatet så fået en ny leder, som skal stå for den daglige drift og ledelse af såvel fast som frivilligt personale. Mette Haack Christensen starter i sin nye stilling som internatsleder mandag 5. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
