Danva

Vandselskaber er effektive af egen drift

Del
Prislofter fra Forsyningssekretariatet er en akademisk, bureaukratisk, dyr øvelse. Vandselskaberne effektiviserer af egen drift, og selv de mest effektive selskaber lægger sig i selen for at blive endnu mere driftseffektive, fastslår vandsektorens brancheorganisation, DANVA.

I en netop offentliggjort udmelding fra Forsyningssekretariatet om effekten af prislofter fremhæves de som den største årsag til, at vandselskaberne er effektive. Men ifølge vandsektorens beregninger og vurderinger fra Regeringens evaluator effektiviserer vandselskaberne i gennemsnit mere, end prislofterne kræver, og desuden har prislofterne for mange selskaber ikke reelt været i aktiv anvendelse.

År efter år viser det sig, at vandselskaberne er bedre til at opstille mål end Forsyningssekretariatet. Vi kan dokumentere, at kulturen med at effektivisere i vandselskaberne begyndte inden, der var noget der hed vandsektorlov og prislofter,” siger DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen.
Lad os glæde os over de gode resultater og arbejde for en ny regulering der matcher de oprindelige politiske intentioner om at være virkelighedsnær, afbureaukratiseret og understøtte udviklingen af vandsektoren.

Prislofterne er indsat for at skulle bestemme det maksimum, vand må koste. Men vandselskaberne har på grund af fejlbehæftede prislofter, der år efter år er blevet hjemsendt til ny vurdering, for mange selskabers vedkommende ikke haft et prisloft, der indgik i styringen af selskabet.

Vandselskaber har i stedet opstillet egne og mere ambitiøse målkrav – og det har givet resultater.

Forsyningssekretariatet udtaler:
Det var ikke kun de mindst effektive vandselskaber, der reducerede de faktiske driftsomkostninger men også de mest effektive selskaber. Det indikerer, at selv de mest effektive selskaber har incitament til at gøre en ekstra indsats under vandsektorloven.

Regeringens evaluator af vandsektorloven siger derimod om de realiserede effektiviseringer:

Det betydelige fald i driftsomkostningerne i 2010-12 for de kommunalt ejede vandselskaber understøtter hypotesen om, at selskabsudskillelsen i sig selv har haft en engangseffekt i form af en nedbringelse af omkostningsniveauet. De realiserede effektiviseringer er markant større end summen af Forsynings-sekretariatets individuelle effektiviseringskrav”.

Forsyningssekretariatet mangler at underbygge påstanden om, at de mest effektive vandselskaber er blevet mere effektive på grund af incitamenter i vandsektorloven,” siger Carl-Emil Larsen.

DANVA arbejder for fremadrettet at sikre positive incitamenter til effektivisering og finder det glædeligt, at også de mest effektive vandselskaber er sig deres ansvar bevidst og fortsat effektiviserer.

Æren for de allerede realiserede effektiviseringer tilfalder rettelig vandselskaberne, og den kommende regulering skal indeholde flere positive incitamenter til at understøtte excellente vandselskaber,” siger Carl-Emil Larsen.

Yderligere oplysninger:
Direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, tlf. 2033 8515, e-mail: cel@danva.dk
Kommunikationschef i DANVA, Karsten Bjørno, tlf. 2014 3542, e-mail: kbj@danva.dk

Billeder

Information om Danva

Danva
Danva
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg

7021 0055http://www.danva.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danva

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danva

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye