6500 konfirmander står tidligt op på søndag for at samle ind til verdens brændpunkter
9.3.2023 06:00:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Sneakers, AirPods, penge, rejser, en PlayStation, smykker eller en scooter. Konfirmandernes ønskelister er lange, når de her i foråret skal konfirmeres. Men en konfirmation handler ikke kun om materielle gaver. Den handler i høj grad også om næstekærlighed, fællesskab og en forståelse for at være en del af en global verden.
Det har rigtig mange konfirmander taget til sig. På søndag går op mod 6500 konfirmander på gaden for at samle ind til mennesker i verdens brændpunkter. Folkekirkens Nødhjælps indsamling har i år fokus på tre højaktuelle kriser; jordskælv i Tyrkiet og Syrien, krigen i Ukraine og sultkatastrofen på Afrikas Horn.
"Jeg finder det naturligt, at konfirmander oplever, at konfirmationsforberedelse kan være andet end at gå i kirke om søndagen. Det kan også være at flytte sig ud i sognet, hvor de unge mennesker banker på døre i lokalsamfundet, samler ind og gør en forskel for deres medmennesker ude i verden. Det er vigtigt at lære konfirmanderne, at de er del af et større fællesskab i verden, og at de med deres handlinger kan have stor betydning for mennesker, de aldrig har mødt," siger Lisbeth Munk Madsen, frivillig indsamlingsleder og sognepræst i Risbjerg Kirke i Hvidovre.
Mange præster og konfirmander har i løbet af de seneste 14 dage haft besøg af Folkekirkens Nødhjælps #TagDel-Karavane. Det er en foredragsturne, hvor unge, der har rejst i verdens fattigste lande med Folkekirkens Nødhjælp, kommer på besøg og afvikler en workshop for konfirmander og andre interesserede. Her giver de et indblik i, hvordan livet kan se ud i verdens mest udsatte områder og opfordrer samtidig de kommende konfirmander til at gribe indsamlingsbøssen.
”Det bliver en hyggelig dag, for jeg skal gå sammen med en af mine bedste venner. Jeg synes, det er megafedt at samle ind, for man hjælper jo andre. Jeg håber, folk vil tage det alvorligt og gerne vil hjælpe, når vi ringer på. En af mine venners familie kendte nogle af dem, som blev dræbt i jordskælvet i Syrien, og det tænker jeg på – at jeg gerne vil hjælpe,” siger 13-årige Asmund Gjesing Andersen, der skal konfirmeres i Himmelev Kirke ved Roskilde i maj.
Som en del af konfirmationsforberedelsen skal de kommende konfirmander ofte i kirke 10 gange, inden den store konfirmationsdag. Hvert kirkebesøg kaldes populært for ’et kryds’. Mange præster vælger at give de unge et kryds for netop at deltage i en aktivitet som Folkekirkens Nødhjælps indsamling, mens mange konfirmander også helt frivilligt vælger at samle ind på søndag.
”Det er opløftende, at så mange unge engagerer sig i verden. De er vores fremtid, men det er også dem, der lige nu kan blive påvirket af de mange kriser, som foregår rundt i verden. Derfor er det vigtigt, at de får lov til at handle og gøre en konkret forskel, så de ikke føler sig magtesløse,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Folkekirkens Nødhjælps indsamling:
Det er 25. gang, at frivillige griber indsamlingsbøssen og samler ind til Folkekirkens Nødhjælps indsamling. I år har indsamlingen fokus på jordskælv i Tyrkiet og Syrien, krigen i Ukraine og sultkatastrofen på Afrikas Horn. I alt går omkring 10.000 mennesker på gaden – og det er stadig muligt at tilmelde sig som indsamler på nødhjælp.dk.
______________________________________________________
Hvis I som medie har lyst til at følge kommende konfirmander på søndag, når de samler ind, er I velkommen til at kontakte presserådgiver i Folkekirkens Nødhjælp Christina Pedersen på chpe@dca.dk eller 28744669, så finder vi en kirke eller et sogn til jer.
Nøgleord
Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Kunstneren bag årets Giv en Ged-plakat er afsløret27.10.2026 09:32:03 CET | Pressemeddelelse
Sune Christiansen lagde penslen væk i 22 år. Nu står han bag årets Giv en Ged-plakat, der markerer kampagnens 20-års jubilæum.
Selv om lande forsvinder i havet, skal de bestå som stater25.9.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Små ø-stater skal bevare deres suverænitet og plads i FN, selv om havet opsluger deres land. Folkekirkens Nødhjælp hilser ny FN-erklæring velkommen, men efterlyser penge til at beskytte de truede samfund, før det er for sent.
Jonas Nøddekær markerer 25-års jubilæum med et forsvar for idealerne15.9.2026 08:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær udgiver debatbogen Idealer i en kynisk tid – et modsvar til krig og kaos. Et personligt opråb om Danmarks og Europas ansvar i en verden, hvor rå magt vinder frem.
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
