Hver femte dansker er fodboldfan

København, 7. juni 2016
Fodboldsporten er stadig dybt forankret i den danske kultur. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Her siger 21 pct. af danskerne, at de karakteriserer sig selv som fan af et Superliga- eller 1. divisionshold. Der er dog fortsat et stort potentiale for klubberne i at udvikle fanbasen og dermed øge indtjeningen, mener Deloittes sportsøkonom, Jesper Jørgensen.
- Det er naturligvis positivt, at så mange danskere er fodboldholdfans. Netop derfor er der også store muligheder for de klubber, der forstår at holde deres tilhængere til ilden. En engageret fanbase kan betyde mange penge ekstra i kassen, siger han.
I alt siger 49 pct. af de danske fodboldfans, at de har overværet live-kampe med deres hold. Men blot 7 pct. har overværet træning, og sølle 5 pct. har haft lejlighed til at møde spillerne.
- Tallene viser, at så snart vi bevæger os uden for banen, falder interaktionen mellem klubberne og deres fans. Det gælder alt fra særlige arrangementer og merchandise til muligheden for at komme helt tæt på spillerne. Her er der uden tvivl et uudnyttet potentiale, siger Jesper Jørgensen.
Også i den digitale verden halter klubberne bagefter, mener Jesper Jørgensen:
- Kun 27 pct. af de danske fodboldfans modtager nyhedsbreve eller tilbud fra den klub, de er fan af, og kun 16 pct. følger spillerne på de sociale medier. Netop her er der gode muligheder for at skabe øget engagement og få fat i fremtidens fodboldfans. Det kan tilmed gøres for meget få penge, da de digitale kanaler er billige i drift.
I den internationale sportsverden er der også fokus på at øge fanbasens engagement. Det viser en ny global undersøgelse fra Deloitte.
- Hard-core fans bruger i gennemsnit 6 gange så mange penge på billetter, merchandise og klub-relaterede produkter end de mere sporadiske fans. Særligt i de amerikanske ligaer er der milliarder af dollars at hente, hvis man forstår at øge loyaliteten.
Ifølge den danske undersøgelse er de 40- til 49-årige de største fodboldtilhængere. Her siger hele 30 pct., at de er fan af et fodboldhold i Superligaen eller 1. division.
Fakta:
Vil du karakterisere dig selv som en fan af et dansk 1. divisions- eller Superliga-fodboldhold?
Ja: 21 pct.
Nej: 72 pct.
Ved ikke: 7 pct.
Andelen af danske fodboldfans, der inden for de seneste to år har gjort følgende:
Overværet en live-kamp med deres hold: 49 pct.
Modtaget nyhedsbreve eller tilbud fra deres hold: 27 pct.
Købt merchandise med deres hold: 19 pct.
Fulgt en eller flere af spillerne fra deres hold på de sociale medier: 16 pct.
Deltaget i events arrangeret af eller for deres hold: 10 pct.
Overværet træning med deres hold: 7 pct.
Fået lejlighed til at møde spillerne fra deres hold: 5 pct.
Tallene er baseret på i alt 1165 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
De internationale tal stammer fra Deloittes ”Redefining Home Field Advantage”, der kan hentes her: http://www2.deloitte.com/us/en/pages/consumer-business/articles/sports-loyalty-scoreboard.html
Nøgleord
Kontakter
Jesper Jørgensen
Tlf. +45 20 46 47 97
jjoergensen@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Jesper Jørgensen er partner og COO i Deloitte. Han er en af Danmarks førende sportsøkonomer.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Mette Schønnemann bliver global kommunikationschef for Deloitte29.9.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Navnenyt: Verdens største rådgivnings- og revisionshus, Deloitte, sætter en dansk topkommunikatør til at lede sin globale kommunikationsindsats. Mette Schønnemann, nuværende CMO i Deloitte Danmark, bliver global kommunikationschef i Deloitte fra 1. oktober.
Jørgen Leisner bliver ny leder af Deloittes risikoafdeling31.8.2023 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Navnenyt: Som et led i det planlagte generationsskifte i Deloittes ledelse tiltræder Jørgen Leisner som ny leder af Deloittes risikoafdeling, Quality, Risk & Security, og bliver samtidig en del af Deloittes topledelse fra den 1. september. Jørgen Leisner overtager posten fra Jens Simonsen.
Krisen er udskudt: Dansk mode går som varmt brød7.8.2023 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse af den danske modebranche melder godt nyt. Deloittes nye nøgletal viser, at den danske modehandel går strygende med bl.a. en stigning i tøjsalget i detailbutikker herhjemme samt stigende eksport til alle de vigtigste eksportmarkeder. En stigning i returforsendelser udfordrer imidlertid onlinebutikkernes klimaregnskab.
Deloitte styrker klima- og bæredygtighedsindsatsen med to nye ledere14.6.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navnenyt: Med over 80 ansatte i Deloitte Danmark dedikeret til bæredygtighedsprojekter på tværs af forretningsenheder vil Deloitte løfte barren for bæredygtighedsrådgivning i Danmark. Claus Stig Pedersen og Anne Kathrine Wennergren Holm skal sætte kursen som ledere i parløb.
Kraka og Deloitte: Investering i trivsel bliver afgørende for de unges fremtid23.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag udkommer en ny Small Great Nation-rapport om de unge med særligt fokus på den aktuelle trivselskrise. Kraka og Deloitte står bag rapporten, som opfordrer til hurtig politisk handling for at øge de unges trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum