
Krigsramte børn kommer til hægterne i danske børnecentre i Nordirak

Børn i krig er mærkede for livet. I Irak er børn flygtet fra Islamisk Stat sammen med deres familier. Nogle har set forældre og søskende blive skudt. Andre er selv blevet tæsket eller voldtaget.
Med den opvækst er det nærliggende at hævne sig med vold. Og dermed fortsætter voldsspiralen. Børn og unge, der skulle holde fred og opbygge deres land, ender som rodløse eksistenser på gaden.
Men sådan behøver det ikke at gå. Mission Øst har oprettet børnecentre i sikre områder nær krigszonen i det nordlige Irak. Her kan børnene tegne, lege, opføre skuespil og dermed komme sig efter deres forfærdelige oplevelser. Samtidig lærer det at læse, skrive og regne, så de kan fortsætte i den almindelige skole, når freden forhåbentlig indfinder sig igen.
Ofre for aggression
FN har valgt at markere lørdag den 4. juni som ”International dag for børn som er ofre for aggression”. Er der nogle, der er ofre for aggression, så er det alle de tusindvis af børn, der er drevet på flugt fra deres hjem og har måttet flygte over stok og sten, over marker, floder og bjerge tæt forfulgt af IS-krigere. De må nu bo med deres familier flygtningelejre eller ufærdige betonbygninger.
Mission Øst har oprettet børnecentre i det nordlige Irak for at give disse børn støtte og basale skolekundskaber. Fem centre er allerede oprettet i hhv. Sumel, Zakho, Sinjar, Kirkuk and Laylan.
”Det er en helt unik mulighed, at børn kan komme i børnecentret. Der findes ikke noget, der ligner dette, i Sinjar”, fortæller børnenes mødre i en uafhængig evalueringsrapport.
Rapporten bygger på en undersøgelse af Mission Østs indsats, der består af tre dele: akut nødhjælp, psykosocial støtte og træning af lokale medarbejdere.
Børnene slapper mere af
Børnene kommer i centrene mindst én gang om ugen. De elsker at lege med tal og bogstaver, spille spil og hygge sig med hinanden. Og mødrene er taknemmelige for, at centrene giver børnene en støtte, de selv som forældrene ikke magter at give dem.
Forældrene har bl.a. lagt mærke til, at deres børn har ændret attitude og adfærd, efter at de er begyndt at komme i børnecentret. De er blevet mindre hyperaktive, mere afslappede og mere åbne for at lege med andre børn, lyder evalueringen.
Så er de modtagelige for at lære noget. På centrene lærer de både at regne og at læse og skrive på engelsk og arabisk. Undersøgerne oplevede, at børnene var stolte over at vise dem deres opgaver og de bogstaver, de havde lært. En dreng sagde:
”Jeg var begyndt at læse, men havde glemt det hele, fordi jeg ikke har gået i skole i et helt år. Da I åbnede centret, fik jeg min viden tilbage.”
Psykosocial støtte
Mission Østs indsats i børnecentrene kaldes ”psykosocial støtte”, der går ud på at genskabe rutiner og skabe trygge rammer for et almindelige børneliv. Fordrevne børn har oplevet, at ekstremt voldelige episoder har afbrudt deres normale hverdag. Børnecentrene er derfor trygge områder, hvor børnene kan komme og lege med andre børn, deltage I læringsaktiviteter, genoptage almindelige hverdagsrutiner og modtage støtte fra oplært personale.
Mission Øst hjælper i øjeblikket omkring 2.000 børn i centrene. Staben af medarbejdere rekrutteres fra lokalbefolkningen og gennemgår et særligt træningsforløb, så de kan tage sig af børnene og give dem basale skolekundskaber.
Børnecentrene bliver støttet med penge fra Udenrigsministeriet, fra HjælpNu-indsamlingen på tv i september 2015 og af private donorer.
Nøgleord
Kontakter
Pressekoordinator Svend Løbner, mobil 28 707 703, E-mail: svend.lobner@missioneast.org Web: www.missioneast.org.
Billeder


Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der med afsæt i Danmark yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i Østeuropa og Asien. Mission Øst hjælper årligt flere hundrede tusinde nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Rumænien, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.