Flere og flere virksomheder udsættes for ’direktør-svindel’
26.5.2016 05:00:00 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse

København, 26. maj 2016
Patent- og Varemærkestyrelsen er netop blevet ramt den såkaldte CEO Fraud – eller ’direktør-svindel’ – hvor cyberkriminelle bruger en falsk e-mail-konto, der til forveksling ligner direktørens, til at lokke en økonomimedarbejder til at foretage en større pengeoverførsel. Styrelsen er dog langt fra alene, påpeger ekspert i cybersikkerhed fra Deloitte. Både virksomheder og offentlige organisationer rammes i stigende grad af den type svindel, og hackerne bliver sværere og sværere at stoppe.
- Svindel med e-mails er en effektiv måde at lokke penge ud af virksomheder på, som vi ser oftere og oftere i Danmark. På globalt plan er det milliarder af kroner, der ender i hænderne på de cyberkriminelle. Dog er det svært at sætte et præcist tal på, eftersom en stor del af svindlen ikke bliver rapporteret og i mange tilfælde slet ikke bliver opdaget, siger partner i Deloitte Kim Schlyter.
Konkret opretter hackerne falske e-mail-adresser, der til forveksling ligner virksomhedens. Derefter beder de økonomimedarbejdere om at gennemføre pengeoverførsler, typisk til asiatiske banker, hvor de fleste penge sendes hen.
- Ved første øjekast kan man tro, at det er en banal form for svindel. Man skal dog huske på, at hackerne er meget sofistikerede. Først skal de oprette en e-mail-adresse, der til forveksling ligner en rigtig. Dernæst skal de finde på en plausibel historie, der sandsynliggør, at pengene skal sendes afsted, siger Kim Schlyter.
Disse historier finder hackerne typisk på ved at skaffe sig adgang til en ledende medarbejders mailboks, gerne direktørens, heraf navnet ’direktør-svindel’. Når hackerne er inde, er der fri adgang til en lang række vitale informationer, påpeger Kim Schlyter:
- Når man hacker sig ind i direktørens mailboks og kalender, kan man jo se både korrespondance og møder og en lang række andre fortrolige oplysninger. Dermed kan man relativt let få overblik over virksomhedens aktiviteter, samarbejdspartnere, projekter og indkøb m.m.. Når man først har den information, skal der ikke meget til at opbygge et snedigt svindelnummer, siger Kim Schlyter.
Både danske og internationale virksomheder forsøger naturligvis at gardere sig mod svindel, men det er en stor opgave, mener Kim Schlyter:
- I Deloitte simulerer vi en lang række hackerangreb på vegne af vores kunder. Her går vi faktisk ikke kun ind og hacker it-systemer, som man gjorde før i tiden. I dag forsøger vi også at simulere angreb af den slags, hvor man forsøger at snyde medarbejdere til at udlevere oplysninger. Kun på den måde finder man ud af, hvor sikkerhedsbristerne er.
Nøgleord
Kontakter
Kim Schlyter
Tlf. +45 30 93 44 92
kschlyter@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Kim Schlyter er partner i Deloitte og ekspert i data- og cybersikkerhed.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte og Kraka: Dansk økonomi blomstrer gennem omstillingsevne og innovation21.5.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at Danmark er blandt verdens bedste til at omstille sig, digitalisere og skabe vækst trods globale kriser.
Ulrik Linder Jakobsen bliver ny leder af Technology & Transformation i Deloitte Danmark17.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rådgivning- og revisionshus har fundet den nye chef for deres digitale transformations-forretning. En stærk profil med 17 års erfaring træder op.
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
