Nyt EU-direktiv betyder neutrale tobakspakker – i nogle lande
For danskere med hang til cigaretter betyder det nye EU-direktiv først og fremmest større advarsler på pakkerne og i 2020 et farvel til cigaretter med menthol og andre aromaer. I alt kommer advarslerne nu til at fylde 65 pct. af både for og bagside.
I Frankrig, Storbritannien og Irland har man valgt at gå videre end minimumskravene. Her vil cigaretpakkerne fremover blive fuldstændig standardiserede, så også cigaretmærket kommer til at stå med standardskrift.
- Danmark bør snarest muligt gøre som de tre EU-lande og indføre standardiserede cigaretpakker. Vi ved, at det virker og vil føre til færre unge rygere. Alle er enige om, at det er både trist og meningsløst, at der hver dag er børn og unge, som tænder den første cigaret. Derfor er det ærgerligt, at vi ikke benytter de tiltag, der virker, siger Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Australien har vist vejen
De standardiserede pakker blev indført i Australien i december 2012, og her har undersøgelser vist, at unge ikke synes, at cigaretpakkerne er så attraktive mere. Andelen af australske rygere i alderen 12-17 år er da også efterfølgende faldet til rekordlave 3,4 pct. I Danmark er det fem pct. af de unge på 15 år, der ryger dagligt.
De australske tal skyldes flere indsatser, men altså også de standardiserede pakker. Niels Them Kjær er sikker på, at vi også kommer til at se standardiserede pakker herhjemme inden for en overskuelig fremtid. For selv om vi ikke tror, at vi lader os lokke af reklamer og brands, så er virkeligheden en anden.
- Folk køber jo ikke blot cigaretter, de køber også forskellige brands og de historier, der knytter sig til brandet. Pakken er en accessory, og de unge køber en identitet sammen med afhængighed. Derfor skal vi væk fra de identitetsskabende pakker, sådan som de første EU-lande nu har gjort, siger han.
Fakta om tobaksvaredirektivet Tobaksvaredirektivet har til formål at forebygge, at børn og unge begynder at ryge. Derfor kommer der nye regler for cigaretter, men ikke for f.eks. cigarer og pibetobak, da det sjældent lokker børn og unge. Med det nye tobaksvaredirektiv indføres nye minimumstandarder, men landene kan gå videre i deres beskyttelse af forbrugere. Danskerne vil først og fremmest bemærke, at advarslerne bliver på 65 pct. af forside og bagside. På sigt bliver menthol og andre kendetegnende aromaer forbudt, så forbrugerne ved, at de ryger tobak. Irland, Frankrig og Storbritannien udnytter muligheden for at indføre fuldstændigt standardiserede cigaretpakker, hvor man kan se brandet med en standardskrift, og hvor producenternes mulighed for at bruge cigaretpakken som reklamesøjle fjernes helt. Læs mere om direktivet her: http://ec.europa.eu/health/tobacco/products/index_da.htm |
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
Stort løft til kræftforskningen: 104 mio. kroner uddelt til nye projekter27.5.2025 08:56:14 CEST | Pressemeddelelse
42 nye projekter får støtte fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse om ny kræftplan: Forebyggelse er den helt rigtige kurs23.5.2025 13:51:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er meget at vinde ved at forebygge livsstilsrelateret kræft – og det bidrager Kræftplan V til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum