Kræftens Bekæmpelse

Stort løft til kræftforskningen: 104 mio. kroner uddelt til nye projekter

Del

42 nye projekter får støtte fra Kræftens Bekæmpelse.

Den støttede forskning udføres på hospitaler, universiteter og i Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter.
Den støttede forskning udføres på hospitaler, universiteter og i Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter. Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse har netop givet 104 mio. kr. kroner til ny forskning. Pengene går til 42 projekter, der skal føre til ny viden, nye behandlinger og bedre hjælp til kræftpatienter.

Forskerne arbejder på hospitaler, universiteter og i Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter.

-Takket være befolkningens gavmilde støtte kan vi igen uddele penge til en lang række vigtige forskningsprojekter. Det er en god dag for kræftforskningen, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Hvad forskes der i?

Projekterne handler om mange slags kræft og om hele kræftforløbet – fra den tidlige forskning i laboratoriet til forsøg med nye behandlinger og hjælp til livet efter kræft.

Den største bevilling på 4 millioner kroner går til et projekt på Syddansk Universitet. Her vil forskere undersøge en nyopdaget mekanisme i kræftceller. Denne viden kan på sigt hjælpe til at udvikle ny medicin.

Ni projekter handler om kræft i blodet – som for eksempel leukæmi, lymfekræft og myelomatose. Et af dem ser på, hvordan man bedst forbereder patienter til stamcelletransplantation, som er en helbredende, men hård behandling, der kan føre til bivirkninger og senfølger.

Andre projekter handler om kræft i blære, lever, bryst og bugspytkirtel.

Psykisk sygdom og kræft

Der gives også støtte til forskning, der ikke handler om én bestemt kræfttype. For eksempel vil et projekt undersøge, hvorfor kræftpatienter med psykisk sygdom ofte får dårligere behandling end andre. Målet er at organisere behandlingen bedre, så flere får den hjælp, de har brug for.

-Psykisk syge med kræft skal have den samme gode kræftbehandling som personer uden psykisk sygdom. Men hvis vi skal løse problemet, bliver vi nødt til at forstå det til bunds, og det kræver forskning, siger Jesper Fisker.

Hvem vælger projekterne?

To videnskabelige udvalg i Kræftens Bekæmpelse vælger, hvilke projekter der får penge. De består af erfarne kræftforskere og repræsentanter for patienterne.

Se de støttede projekter:

Projekter støttet af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Biologi & Klinik

Projekter støttet af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske & Samfund

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den støttede forskning udføres på hospitaler, universiteter og i Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter.
Den støttede forskning udføres på hospitaler, universiteter og i Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter.
Kræftens Bekæmpelse
Download

Om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.

Besøg os på Cancer.dk.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye