
Psykisk førstehjælp giver piger livet tilbage

Piger og unge kvinder får hjælp og mod på fremtiden i Mission Østs centre for kvinder, der er fordrevet fra deres hjem af Islamisk Stat i Irak. ”Nu kan jeg være glad igen!” fortæller den ene efter den anden.
Tre kvindecentre er oprettet i tilknytning til Mission Østs børnevenlige områder i Dohuk og Sinjar i det nordlige Irak. Her kan børn lege, lære og tegne sig ud af frygtelige krigsminder. Børnene bliver fulgt til centrene af deres storesøstre på mellem 14 og 18 år, og mens børnene leger, får pigerne personlig rådgivning, støtte i samtalegrupper og undervisning. Alt sammen for at bearbejde de voldsomme overgreb, de har været udsat for.
Voldtaget og bortført
For det er voldsomme minder, der har ætset sig ind i pigernes hukommelse. Nogle har set deres forældre, søskende og kammerater blive dræbt. Andre er blevet voldtaget af IS-krigerne, og mange på deres alder er bortført og solgt som sexslaver.
”Der går ikke en dag, uden at jeg tænker på dem, der er blevet bortført og dræbt af IS,” fortæller Amal.
”Der er mange søvnløse nætter,” fortæller Ade. ”Men når jeg tager hen i centret er jeg glad, fordi jeg glemmer alle de dårlige ting, mens jeg er der. Meget af det, der gør mig glad, kommer fra jer i Mission Øst.”
”Jeg troede aldrig, at jeg skulle blive glad igen. Men når jeg kommer i kvindecentret, er vi glade sammen. Vi synger og lærer en masse,” fortæller en pige.
Psykisk førstehjælp
Mission Østs kvindecentre yder såkaldt ”psykosocial støtte”, der er en slags psykisk førstehjælp. At leve under konstante dødstrusler og at se sine familiemedlemmer blive myrdet er så skadeligt for den menneskelige psyke, at personens eneste reaktionsmulighed enten er at trække sig fuldstændig ind i sig selv eller at blive fjendtlig og aggressiv.
Desuden forværres personens sundhedstilstand generelt med fysiske symptomer som hovedpine, mavepine, rygsmerter, søvnbesvær og åndedrætsbesvær. Ubehandlet risikerer forstyrrelserne at udvikle sig til posttraumatisk stress (PTSD), kronisk angst og depression.
Mission Østs kvindecentre og børnevenlige områder afbøder disse symptomer og forbereder krigsofrene på en så normal hverdag som muligt.
Personlig rådgivning
Pigerne og de unge kvinder får blandt andet undervisning i sundhed, hygiejne og ernæring. Pigerne lærer også om identitet, venskaber, personlig pleje, ansvar og rettigheder, samt hvordan de håndterer konflikter og kommer videre efter overgreb.
Alle får tilbud om at tale fortroligt med en af Mission Østs trænede medarbejdere. Her kan pigerne tale ud om deres forhold til familien og til drenge, samt uddannelse og fremtidsudsigter. Som noget helt nyt får pigerne også kurser i håndarbejde og frisørkunst.
Nøgleord
Kontakter
Pressekoordinator Svend Løbner, mobil 28 707 703, E-mail: svend.lobner@missioneast.org Web: www.missioneast.org.
Billeder



Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der med afsæt i Danmark yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i Østeuropa og Asien. Mission Øst hjælper årligt flere hundrede tusinde nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Rumænien, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.