Børns sorg kan føre til depression

At miste forælder er en af de mest stressende og traumatiske oplevelser et barn kan komme ud for. Hvert år oplever omkring 2.000 børn under 18 år, at enten mor eller far dør, og nu viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, at disse børn har markant øget risiko for at få medicin mod depression.

For piger i alderen 6-12 år stiger risikoen med 19 pct. og for piger, der mister, mens de er mellem 13 og 19 år, stiger risikoen med hele 43 pct. For drengene er risikoen størst, hvis de mister i alderen 13-19 år. Her har de en øget risiko på 31 pct.

Psykolog Pernille Envold Bistrup står bag forskningsresultatet. Hun er overrasket over, hvor markant risikoen er forøget:
 
- Det er første gang, vi har fået så solid dokumentation for, hvor alvorligt børnenes tab kan udvikle sig. De fleste børn og unge kommer igennem deres tab uden varige mén, men en forholdsvis stor gruppe udvikler altså alvorlige, behandlingskrævende depressioner. Og det skal vi tage meget alvorligt, fortæller Pernille Envold Bistrup, der er gruppeleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Chokerende høje tal
Undersøgelsen omfatter 1,1 mio. danskere, der blev født i perioden 1970-1990. Blandt dem var der omkring 71.380, der mistede en forælder, før de blev 30 år. Blandt dem, der havde mistet, begyndte omkring 6.050 at bruge medicin til behandling af deres depression. Førend man kan få medicin, skal en læge vurdere, om man har en behandlingskrævende depression. For børns vedkommende skal en psykiater stille diagnosen, mens voksne bliver vurderet af en praktiserende læge.

Jes Dige er rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse og har været sorggruppeleder i mere end 25 år. Han er chokeret over tallene, og han mener, ikke nødvendigvis medicin er den rette løsning for alle.
 
- Det er chokerende høje tal.  Og jeg tror, at de siger noget om den magtesløshed, der kan være omkring børns sorg både blandt de voksne omkring barnet og blandt lægerne. Familierne skal i stedet have langt bedre hjælp til at finde sammen igen og få genskabt deres relationer, siger Jes Dige.

Børn som pårørende skal skrives ind i loven
Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at Sundhedsloven bliver lavet om, så hjælpen til børn som pårørende bliver skrevet ind i loven. Det fortæller Laila Walther, der er chef for Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse.

- I Norge er børn som pårørende en del af lovgivningen, og det betyder, at sundhedspersonalet er forpligtet til at undersøge, om der er børn, og dermed informere de relevante parter og myndigheder omkring barnet. For der er behov for mere og bedre hjælp til børnene, siger Laila Walther.
 
Risikoen for depression fortsat øget efter flere år
Pernille Envold Bistrup er enig i, at børnene har behov for mere og bedre hjælp, og det håber hun, at undersøgelsen kan være med til at skabe opmærksomhed omkring. Og opmærksomheden skal vare ved også flere år efter dødsfaldet. Undersøgelsen viser nemlig, at risikoen for at få medicin til behandling af en depression er størst lige efter tabet, men selv to år efter tabet er risikoen øget:

- Man siger nogle gange, at tiden læger alle sår, men for børn, der mister, er det altså ikke tilfældet – og det er rigtig vigtigt at huske. Mange børn bliver mødt med en forventning om, at nu må de snart være glade igen, men sorgen kan vare ved i mange år, siger Pernille Envold Bistrup og fortsætter:

- Mange har svært ved at håndtere børn i sorg, og det tabu skal vi have brudt. Det er vigtigt, at vi rent videnskabeligt finder ud af, hvad der skal til for at hjælpe og støtte børn og unge i sorg, så vi fremover kan tilbyde den rette hjælp.