Nyt grundforskningscenter for epigenetik åbnet hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
EpiC centeret undersøger cellers hukommelse, som har betydning for aldring og kræft

Der var feststemning hos Kræftens Bekæmpelse på Strandboulevarden i København, da det nye grundforskningscenter EpiC officielt åbnede i går, d. 27. august. Med taler og en reception blev det nye center, som er etableret hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, behørigt fejret.
Forskningschef Mads Melbye lykønskede det nye center, og i sin tale nævnte han vigtigheden af at støtte grundforskning som er der, nye videnskabelige fremskridt og i sidste ende nye behandlinger til patienterne, udspringer fra.
Mads Melbye pointerede, at man ikke kan forudsige hvor det næste store gennembrud kommer fra, og nævnte som eksempel udviklingen af gensaksen CRISPR Cas9, som har revolutioneret forskningen i genetik og genterapi, og som det tog 25 år at udvikle, fra de første opdagelser blev gjort i laboratoriet.
Kræftens Bekæmpelses adm. direktør, Jesper Fisker, samt direktør for Danmarks Grundforskningsfond, Niels Mejlgaard deltog også i festlighederne, og Niels Mejlgaard fremhævede i sin tale, at fonden var glade for at kunne støtte opbygningen af et forskningsmiljø for epigenetik i verdensklasse.
Dernæst blev ordet givet til lederen af EpiC, professor Anja Groth. Hun fortalte, hvordan EpiC er en unik mulighed og en drøm, der går i opfyldelse. Og hun forklarede, hvordan målet med centerets arbejde er at undersøge et helt grundlæggende biologisk spørgsmål for bedre at forstå kræft og aldring.
Forsker i cellers hukommelse
EpiC står for ’Center for Epigenetic Cell Memory’. Cellers hukommelse består af stabil genetisk information kombineret med erhvervet epigenetisk information, der kontrollerer aktiviteten af gener. Det overordnede mål for forskningen i EpiC er at forstå, hvordan denne hukommelse bliver givet videre til nye celler under celledeling.
Epigenetisk cellehukommelse er afgørende for, at vores celler opretholder deres identitet. Sker der fejl i behandlingen af den epigenetiske information, kan det føre til celleforandringer, som bidrager til aldring og til udvikling af kræft.
EpiC er et såkaldt ’Center of Excellence’, støttet af Danmarks Grundforskningsfond med 67,4 mio. kr. og i alt vil over 50 forskere arbejde sammen i det nye center. Leder af EpiC er professor og gruppeleder hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Anja Groth, som er en af verdens førende eksperter i epigenetik. Arbejdet sker i tæt samarbejde med professor Niels Mailand, professor Jakob Nilsson og lektor Nils Krietenstein, som alle er gruppeledere hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Dette tværfaglige samarbejde gør det muligt for forskerne at studere cellers hukommelse langt mere detaljeret end hidtil.
Kontakter
Mette Vinter WeberPresse- og kommunikationsrådgiver i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
Tlf:28952828mvw@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Jens Overgaard modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 202528.8.2025 11:57:24 CEST | Pressemeddelelse
Århus-professoren får prisen som en anerkendelse af sin livslange og utrættelige indsats.
Ny optælling: Næsten hver anden vare i tilbudsaviser er usund15.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilbudsaviser frister danskerne unødigt, og det truer vores sundhed.
Ny rekord: Over 400.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft25.6.2025 06:00:10 CEST | Pressemeddelelse
For mange er senfølger invaliderende - klinikker skal forbedre livskvaliteten.
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum