
BØRNEfonden: HKH Kronprinsessens besøg i Burkina Faso er vigtigt
Over halvdelen af Burkina Fasos befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Overfyldte klasseværelser og dårlig læreruddannelse skaber lav kvalitet i grundskolen og et massivt skolefrafald.
”BØRNEfonden arbejder bl.a. med forbedring af uddannelsesmuligheder i Burkina Faso, og på sundhedsområdet opfører vi latriner og brønde, mens mødre med små børn bliver tilbudt træning i ernæring og børnepleje,” siger CEO Bolette Christensen og fortsætter:
”Vi er utroligt glade for, at HKH Kronprinsessen med sit store engagement i kvinders sundhed vælger at rejse med udenrigsministeren til Burkina Faso og give landet den vigtige opmærksomhed. Burkina Faso er et af verdens allerfattigste lande, og der er brug for vores fokus for at forbedre forholdene i landet.”
Udenrigsminister Kristian Jensen vil i forbindelse med besøget underskrive et nyt femårigt landeprogram fra 2016-20. BØRNEfonden vil gerne understrege vigtigheden af et ungefokus i den danske indsats.
”For mange unge i BØRNEfondens områder i Burkina Faso er det vanskeligt at finde et meningsfuldt arbejde, når de forlader skolen. For dem, der dropper ud af skolen, er det endnu sværere. De unge spiller en vigtig rolle i den fremtidige udvikling i Vestafrika,” siger Bolette Christensen og fortsætter:
”I Afrika er halvdelen af befolkningen under 25 år, og ungdomsarbejdsløsheden er høj. Disse børn og unge vokser op og skal have mad, job, bolig og et håb om en anstændig tilværelse, så deres liv bliver værd at leve. De unge skal være en del af samfundet, og derfor har BØRNEfonden påbegyndt et mere fokuseret arbejde for unge i alle vores fem programlande i Vestafrika, herunder Burkina Faso, med det mål at give unge kompetencer til at løfte udviklingen på vej.”
Flere kommentarer:
CEO i BØRNEfonden Bolette Christensen via kommunikationschef Anna Rørbæk, mobil 2621 0326
BØRNEfondens programlande er Benin, Burkina Faso, Kap Verde, Mali og Togo. Med medarbejdere i Vestafrika og København arbejder BØRNEfonden for at sikre en bæredygtig fremtid for børn og lokalsamfund ved at understøtte børn og unges udvikling, sikre sundhed, uddannelse og stimulere de lokale økonomier. Vi tror på langsigtede løsninger for at opnå bæredygtig udvikling og skabe robuste samfund. Derfor er vi til stede i lokalområderne i 15-20 år og overdrager løbende alle aktiviteter til lokale borgere og myndigheder.
Information om BØRNEfonden
Følg pressemeddelelser fra BØRNEfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BØRNEfonden
Dansk tv-vært sparker de unge i gang21.6.2018 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En helt ny podcast om FN’s 17 Verdensmål skal gøre op med, at det kun er et fåtal af de unge danskere mellem 18 og 25 år, som kender til og engagerer sig i den fælles plan for en mere bæredygtig verden. Derfor sætter PlanBørnefonden jagten ind på en bedre verden sammen med radio-, tv- og podcastværten Esben Bjerre.
Royal designer og blogger bringer Vestafrika ind på den røde løber3.5.2018 10:28:28 CEST | Pressemeddelelse
Blogger Mette Marie Lei Lange kommer til at stå ud på den røde løber til Elle Style Awards i aften. Hun kommer nemlig i en kjole, som kjoledesigneren Jesper Høvring har syet ud af stof, som twinpeaks.dk-bloggeren har med hjem fra sin rejse med Plan BØRNEfonden til det lille vestafrikanske land Benin.
BØRNEfonden takker af i Kap Verde19.1.2018 08:59:19 CET | Pressemeddelelse
Efter 28 års udviklingsarbejde i Kap Verde trækker BØRNEfonden sig nu ud af den lille østat i Atlanterhavet. Organisationens ambassadør, tv-værten Bubber, har netop besøgt landet for med egne øjne at se den forskel, som BØRNEfonden og organisationens støtter har gjort.
Plan og BØRNEfonden slår kræfterne sammen i ny organisation4.12.2017 12:00:05 CET | Pressemeddelelse
Plan Danmark og BØRNEfonden fusionerer for at skabe større indflydelse og forandring for børn og unge i Afrika. Sammenlægningen gør ”Plan BØRNEfonden” til den største privatfinansierede udviklingsorganisation i Danmark.
TOPMØDE I SENEGAL: Byt brudekjoler ud med skoleuniformer24.10.2017 08:44:42 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage finder verdens første topmøde mod børneægteskaber sted i det afrikanske land Senegal. I Danmark bliver vi gift på grund af kærlighed. Men mange steder i verden er der intet romantisk ved ægteskabet. I de værste tilfælde er der tale om børn, som bliver gift, ude af stand til at rumme de følelser og forventninger, der følger med et ægteskab.