Jyske og fynske bilforhandlere er bedst til at tjene penge
14.4.2016 05:00:00 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse

Kolding, 14. april 2016
Det store bilsalg smitter nu af på bilforhandlerne indtjening. Det viser en ny analyse foretaget af Bilbranchen og Deloitte. Særligt de jyske og fynske bilforhandlere oplever gode tider. Begge regioner har oplevet en stigning i indtjeningen for andet år i træk.
- De jyske og fynske bilforhandlere har generelt været gode til at tilpasse sig nye markedsvilkår. Samtidig nyder de godt af lavere omkostninger til lokaler og lønninger end i Hovedstaden. Det gør, at de kan sætte dobbelt så mange penge i banken pr. ansat som deres kolleger i København, siger partner i Deloitte Lars B. Nielsen.
I 2015 blev 207.554 nye biler registreret i Danmark. Det er en stigning på næsten 22 pct. på bare tre år.
- Der er ingen tvivl om, at en så stor fremgang i bilsalget har kunnet mærkes hos forhandlerne. Samtidig ser vi også, at andelen af de helt små biler igen er på retur. Også det er med til at øge indtjeningen i branchen, da de større biler selvsagt giver en større fortjeneste, siger Lars B. Nielsen.
Ifølge branchedirektør i Bilbranchen, Thomas Møller Sørensen, kan de jyske og fynske bilforhandlere dog langt fra hvile på laurbærrene. Der skal investeres i nye, digitale koncepter, hvis kunderne skal fastholdes:
- Skal forhandlerne øge deres konkurrenceevne, er der ingen tvivl om, at de er nødt til at have fokus på digital innovation. Det gælder bl.a. udviklingen af unikke kundekoncepter, der hører til blandt de vigtigste konkurrencefremmende initiativer. Kunderne orienterer sig mere og mere digitalt, når de køber produkter. Det skal forhandlerne naturligvis kunne matche.
- Samtidig er det værd at bemærke, at fremgangen i bilsalget primært må tilskrives et hastigt voksende leasingmarkedet. En ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Bilbranchen, viser, at leasingpotentialet er mindre uden for Hovedstaden.
Bilforhandlerne i Syddanmark tjente 72.000 kr. pr. ansat i 2015, mens bilforhandlerne i Midt- og Nordjylland tilsvarende kunne sætte 66.000 kr. i banken. De københavnske forhandlere måtte nøjes med 33.000 kr. pr. ansat, altså halvdelen.
Fakta:
Autoanalysen 2015 omfatter 606 bilforhandlere, 17 bilimportører og 40 lastbilforhandlere. Analysen omfatter årsrapporter offentliggjort frem til december 2015. Analysen er gennemført som et samarbejde mellem Deloitte og Bilbranchen under Dansk Industri.
Nøgleord
Kontakter
Lars B. Nielsen
Partner og leder af Deloittes Markedsgruppe Auto
Tlf. +45 3070 3728
larnielsen@deloitte.dk
Thomas Møller Sørensen
Branchedirektør, Bilbranchen
Tlf. +45 3377 3383
tms@di.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
