Dansk Supermarked Group lancerer massivt investeringsprogram efter stærkt årsregnskab

Danmarks største detailhandelsvirksomhed viser i sit årsregnskab for 2015 endnu en gang stigende indtjeningsevne. For tredje år i træk løfter koncernen både Resultat før finansielle poster (EBIT) samt EBIT-margin til et niveau, der er blandt de allerbedste i europæisk detailhandel. Dermed fastholder Dansk Supermarked Group sine muligheder for at kombinere langsigtede, strategiske investeringer med et konstant fokus på kundernes behov her og nu, og fortsættelsen af de seneste års stærke resultater baner hermed vejen for et forøget investeringstempo såvel i Danmark som i udlandet.
I 2015 steg Dansk Supermarked Groups omsætning til 57,474 mia. kr. mod 57,156 mia. kr. i 2014. Tallene inkluderer ikke Dansk Supermarked Group’s andel af omsætningen i den engelske del af forretningen, som er på flere hundrede millioner kroner og voksende. Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev løftet til 2,552 mia. kr. (2,430 mia. kr. i 2014), resulterende i en EBIT-margin på 4,4 % (4,3 %), mens nettoresultatet helt som forudset falder primært som følge af helårseffekten af renteudgifter i forbindelse med Salling Fondenes tilbagekøb af virksomheden. Pengestrømme fra driften beløb sig til 3,420 mia. kr. mod 3,113 mia. kr. i 2014, mens ROIC steg til 12 % mod 11 % i 2014.
På den baggrund betegner virksomhedens administrerende direktør Per Bank sidste års resultat som tilfredsstillende og siger:
- 2015 må betegnes som et godt år for Dansk Supermarked Group. Vi har udbygget vores finansielle performance, styrket vores markedsposition på tværs af landene og foretaget en række strategiske investeringer. Samtidig har vi hele tiden formået at gøre noget ekstra for vores kunder med introduktionen af nye og spændende varer, endnu mere konkurrencedygtige priser og lanceret et helt nyt butikskoncept, siger Per Bank.
Travlt 2015 ruster koncernen til fremtiden
For Dansk Supermarked Group udgjorde 2015 det første hele år med Salling Fondene som majoritetsejer. Et tilfredsstillende regnskab viser, at den danskejede virksomhed mere end evner at stå på egne ben. Med åbningen af et helt nyt convenience-koncept i form af føtex food præsenterede Dansk Supermarked Group sidste år et innovativt format rettet specifikt mod Storkøbenhavn. Konceptet bygger på erfaringer fra ind- og udland, og yderligere ekspansion vil finde sted i de kommende år, i takt med at kundernes fokus på convenience bliver forstærket i Danmark.
Sidste år ekspanderede Netto yderligere på tværs af landene, ligesom at udrulningen af Netto UK fortsatte. I alt knap 50 nye butikker åbnede i Danmark, Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien. Både Netto Danmark og Netto Sverige leverede rekordresultater. Opkøb i 2015 omfattede Wupti.com indenfor e-commerce og online fødevarevirksomheden iPosen.dk, aktiv på B2G-markedet.
Med introduktionen af virksomhedens investeringsprogram intensiverer virksomheden de kommende år de kraftige investeringer i virksomheden, siger administrerende direktør Per Bank.
- Forventningen til 2016 er, at vi fortsat kan outperforme markedsvæksten indenfor e-commerce og udvide forretningen yderligere inden for vores traditionelle forretningsområder. Ikke mindst i kraft af det ambitiøse investeringsspor, der dækker både Netto, føtex, Bilka og Salling, glæder vi os til at byde vores kunder velkommen i endnu flere nybyggede og moderniserede butikker. Ligesom vi fortsat vil investere i større udvalg, bedre kvalitet og skarpere priser, siger Per Bank.
Dansk Supermarked Groups overordnede strategi om at blive en førende international detailhandelsvirksomhed baseret i Danmark er således fastholdt efter et tilfredsstillende 2015.
Dansk Supermarked Group beskæftiger godt 50.000 medarbejdere fordelt på fem lande.
Nøgleord
Kontakter
Mads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Kvindernes fodbold-EM: Få en signeret fanplakat, adgang til spillerportrætter og lær at lave Zidane-finten26.6.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du en fodboldfan i hjemmet? Lige nu kan kunder i Salling Groups tre dagligvarekæder Netto, føtex og Bilka tage EM-fodboldfeberen med hjem i stuerne, når de er ude at handle.
Salling Fondene anerkender medarbejdere med millionbeløb20.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan 15.000 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Polen se frem til en ekstra udbetaling på deres juni-lønseddel, når Salling Fondene uddeler mere end 16 millioner kroner.
føtex sætter ambitiøse sundhedsmål for 203011.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fokus på Nøglehulsmærkede varer samt mindre sukker og fedt i det samlede varesortiment vil føtex gøre det lettere for kunderne at træffe et sundere valg.
Erfaren detailprofil skal styrke Netto i Tyskland10.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en erfaren leder med erfaring fra både dagligvarebranchen og den internationale scene, der får ansvaret for at styrke udviklingen af Salling Groups tyske forretning, Netto.
Salling Group gør klar til Danmarks største firmafest med rekordmange deltagere6.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25.000 Salling Group-medarbejdere sætter søndag 8. juni kurs mod hovedkontoret i Aarhus, hvor der henover hele dagen holdes fest med nogle af landets største kunstnere til allin25.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum