Shitstorm forude: Hver femte skriver negative kommentarer på de sociale medier
4.4.2016 05:00:00 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse

København, 4. april 2016
Dårlige produkter, griske virksomheder, uduelige politikere og dybfølt vrede over verdens tilstand. Danskerne er vilde med at give deres mening til kende på de sociale medier. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Her siger hele 20 pct., at de inden for de seneste to år har skrevet negative kommentarer om enten virksomheder, produkter, politikere eller privatpersoner. Et skred i debatkulturen, mener ekspert.
- Der er ingen tvivl om, at shitstorme og negative kommentarer på de sociale medier er blevet en integreret del af den danske debatkultur. På internettet kan man jo ikke se personen, der sidder i den anden ende. Det får mange til at skrue op for retorikken, siger medieekspert i Deloitte Frederik Behnk.
Mens både privatpersoner og politikere kan lukke deres sociale profiler, hvis de ikke bryder sig om tonen, er især de større virksomheder nødt til at stille op.
- Er man en stor virksomhed, er det ganske enkelt umuligt at undgå de sociale medier. Derfor har flere og flere virksomheder også et beredskab klar, der kan træde til på alle tider af døgnet. Hvis en shitstorm begynder at sprede sig fredag kl. 17, kan man ikke vente med at svare til mandag morgen kl. 9, siger Frederik Behnk.
Som virksomhed er der god grund til at holde øje med de sociale medier, for selv en mindre shitstorm kan give ridser i lakken, mener Frederik Behnk:
- De hadefulde kommentarer bliver jo ikke slettet igen. Derfor er effekten langvarig. Samtidig får man ofte en mærkelig dialog, hvor kunderne bruger skældsord og fornærmelser, mens virksomheden er nødt til at svare høfligt og sagligt på alle henvendelser.
Ifølge Frederik Behnk er der flere måder at komme igennem en shitstorm, hvad enten man er politiker, privatperson eller virksomhed. Man kan rette ind, men man kan også holde ud:
- Der er nok en tendens til, at man enten giver efter med det samme eller går planken ud. Det er enten-eller. Har man lavet en fejl, kan man lige så godt rette op på den hurtigt. Har man derimod handlet, som man skulle, kan det godt betale sig at stå imod. Det øger troværdigheden og kan i sidste ende skabe sympati og dermed vende hele shitstormen på hovedet.
Blandt de unge mellem 18 og 29 år har mere end hver fjerde skrevet negative kommentarer på de sociale medier. Mænd skriver generelt flere negative kommentarer end kvinder.
Fakta:
Har du inden for de seneste 2 år skrevet negative kommentarer på sociale medier, fx Facebook?
Ja: 20 pct.
Nej: 75 pct.
Ved ikke: 5 pct.
Andelen af danskere, der inden for de seneste to år har skrevet negative kommentarer om…
Samfundsmæssige tendenser: 10 pct.
Politikere eller et politisk parti: 8 pct.
Virksomheder: 7 pct.
Produkter: 4 pct.
En offentlig eller kendt person: 4 pct.
En privatperson: 2 pct.
Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
Nøgleord
Kontakter
Frederik Behnk
Tlf. +45 30 93 44 26
fbehnk@deloitte.dk
Frederik Behnk er Director i Deloitte og ekspert i medier og telekommunikation.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Billeder

Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Ulrik Linder Jakobsen bliver ny leder af Technology & Transformation i Deloitte Danmark17.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rådgivning- og revisionshus har fundet den nye chef for deres digitale transformations-forretning. En stærk profil med 17 års erfaring træder op.
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
