Varde Kommune

Dronningen skal slå med Christian 9.’s hammer

Del
Når Hendes Majestæt Dronningen tirsdag d. 5. april skal indvie fanen for Hærens Efterretningscenter, bliver det med Christian 9.’s hammer.

ROYAL INDVIELSE

For første gang siden 1951 har Forsvaret oprettet en ny tjenestegren.

Tjenestegrenen ”Efterretningstjeneste” er oprettet ved Hærens Efterretningscenter i Varde, og som markering af denne unikke begivenhed vil H.M. Dronningen overrække og indvie en fane til Hærens Efterretningscenter tirsdag den 5. april ved en parade på Varde Torv.

Fanen
Fanen er udformet med Hærens Efterretningscenters våben i sølv på rød baggrund med H.M. Dronningens navnetræk i midten af fanen.

Christian 9.’s hammer
Ved indvielsen af fanen vil H.M. Dronningen slå det første søm i fanen. Til det formål benyttes en hammer, der i sin tid tilhørte H.M. Dronningens forfader Christian IX (1818 - 1906) og kun bruges i ceremonielt øjemed.

Inspektion af militært materiel
Efter faneindvielsen på Torvet skal H.M. Dronningen på Varde Kaserne, hvor hun blandt andet vil inspicere noget af materiellet. Her vil pressen have adgang til fremvisning af en drone, som bruges af danske soldater på internationale missioner til indsamling af informationer.

Akkreditering
Deltagelse i pressepools på Varde Torv og adgang til Varde Kaserne kræver akkreditering.

Sidste frist for akkreditering er mandag d. 4. april kl. 12.00 til kaptajn Martin Hillmann på mailen hec-admpio@fiin.dk.

Her skal følgende oplyses:

  • Navn
  • Medie
  • Jobfunktion
  • Mobil
  • Mail

Samt vedhæftes et vellignende foto.

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande. 
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab. 
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund. 
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet. 

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye