Varde Kommune overtager driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra 2026
Den 1. januar 2026 overdrages driften af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter fra Danske Diakonhjem til Varde Kommune.

Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med kommunen, fordi de ser en øget udfordring med at få økonomien til at hænge sammen. Samtidig er der behov for en stærkere lokal understøttelse for at sikre fremtidig rekruttering af medarbejdere til plejecentret.
”Vi forventer, at plejecentret – især på grund af den geografiske placering – vil få brug for et tættere lokalt netværk af ressourcer og kompetencer. Her har kommunen helt andre muligheder, end vi har i vores regi,” siger Mette Toft Thorsen, driftsdirektør i Danske Diakonhjem.
For plejecenterets beboere og brugerne af daghjemmet vil hverdagen fortsætte i de vante rammer, hvor bygningerne i forvejen er ejet af Varde Kommune.
Tæt og godt samarbejde
Danske Diakonhjem og Varde Kommune er nu i tæt samarbejde om at sikre en smidig overgang til kommunal drift.
"Vi har erfaring med lignende processer fra tidligere. Det betyder, at vi har en klar plan for de kommende måneder, så vi kan give både borgere og medarbejdere en varm velkomst den 1. januar. Vi har et tæt samarbejde med Danske Diakonhjem og en fælles ambition om, at berørte borgere og medarbejdere mærker overdragelsen mindst muligt," siger Lone Boysen, ældrechef i Varde Kommune.
Det positive samarbejde bekræftes af Danske Diakonhjem.
”Vi har haft et rigtig godt og tæt samarbejde med Varde Kommune i mange år. Vi har oplevet stor forståelse for vores beslutning og en enorm imødekommenhed og samarbejdsvillighed i forbindelse med overdragelsen af plejecentret,” siger driftsdirektør Mette Toft Thorsen.
Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter er en selvejende institution, og driften af institutionen overdrages fra den 1. januar 2026. Dermed overdrages medarbejderne også fra ansættelse i Danske Diakonhjem til ansættelse i Varde Kommune.
Fakta om Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter
- Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter virksomhedsoverdrages til Varde kommune fra den 1. januar 2026, hvorefter kommunen driver centret videre.
- Medarbejderne overdrages fra ansættelse i Danske Diakonhjem til Varde Kommune.
- Plejecentret har 38 boliger, 4 midlertidige pladser og 10 daghjemspladser. Overdragelsen får ingen betydning for beboerne eller dagcentrets brugere.
- Danske Diakonhjem har drevet Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter siden oprettelsen i 1975, og det har indgået i kommunalt samarbejde siden oprettelsen.
Kontakter
Lone BoysenÆldrechef i Varde Kommune
Tlf:21489779lboy@varde.dkMette Toft ThorsenDriftsdirektør i Danske Diakonhjem
Tlf:23 36 42 45mtt@diakon.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkOm Varde Kommune
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Ny direktion på plads i Varde Kommune19.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard, som tiltræder direktionen 1. februar 2026.
Presseinvitation: Borgmesterceremoni på Varde Rådhus16.12.2025 10:24:36 CET | Pressemeddelelse
Nytårsaftensdag skifter borgmesterkæden i Varde Kommune hænder. Efter fire år som borgmester overdrager Mads Sørensen kæden til sin efterfølger Sarah Andersen.
Børnehaven Svalehuset under skærpet tilsyn15.12.2025 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune har igangsat i en genopretningsplan for Børnehaven Svalehuset i Janderup. Det sker, da børnehaven er under skærpet tilsyn på grund af alvorlig bekymring for kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, børnenes trivsel og personalets arbejdsmiljø. To børnegrupper flyttes til Skovmusen i Oksbøl den 1. januar.
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Bygherrerådgiver udpeget til stor udvidelse af Varde Rådhus10.12.2025 13:14:55 CET | Pressemeddelelse
Efter et omfattende udbud har Varde Kommune indgået aftale med C.F. Møller, der bliver bygherrerådgiver på udvidelsen af rådhuset på Bytoften i Varde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum