Lederne

Forfatter lærer sydvestjyske ledere om robusthed

16.3.2016 07:30:00 CET | Lederne | Pressemeddelelse

Del
Som leder er det nødvendigt at opbygge en mental styrke og robusthed for at kunne navigere i en stresset hverdag, og derfor vil Lederne Sydvestjylland på en konference give nye perspektiver og effektive værktøjer til netop det. Konferencen finder sted tirsdag den 5. april klokken 13 i Esbjerg Musikhus. På konferencen får man værktøjer og ideer til, hvordan man holder hovedet koldt.

Torben Wiese er ledelses- og karriererådgiver og forfatter. Han vil give teknikker til, hvordan man træner sin bevidsthed og øger sin evne til at være 100 procent fokuseret. Han ved, hvad der kræves for at overleve i et arbejdsliv, hvor stadigt stigende pres fra omgivelserne er blevet hverdag.

Louise Luxhøi er både mental sundhedsekspert, TV-vært og forfatter.  På konferencen vil hun give gode råd og redskaber til, hvordan man kommer i ”Mental Topform”.

Jan Hellesøe er kendt fra TV, men kan også kaldes psykologisk manipulator. Han er ekspert i at vide, hvad der foregår i folks hjerner, men hans hovedbudskab på konferencen er, at vi er meget stærkere og kan meget mere, end vi selv tror.

Afdelingsformand for Lederne Sydvestjylland Lars Møldrup synes, at oplægsholderne supplerer hinanden utrolig godt kompetencemæssigt, men ser især frem til at høre oplægget af Torben Wiese:

- Torben Wiese er interessant, fordi han tager fat i en vanebrydende tilgang til emnet. Det er tydeligt, at han har stor viden på området og ikke siger noget bare, fordi det lyder godt, siger Lars Møldrup, som håber på selv at få nye perspektiver og redskaber med sig fra konferencen.

Konferencen i Esbjerg Musikhus er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.


Kontaktoplysninger
Lars Møldrup
Afdelingsformand
Lederne Sydvestjylland
Tlf. 2948 4054
E-mail: lars.moeldrup@lederne.dk

Anita Clausen & Nicolai Fiil
Pressemedarbejdere
Lederne
Tlf. 3273 3443 / 3283 3436
E-mail: anc@lederne.dk / nfi@lederne.dk

Billeder

Information om Lederne

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye