Det Kongelige Teater indgår aftale med Det Kongelige Bibliotek

Arkivet på Det Kongelige Teater har gennem årene været den afgørende kilde til talløse bøger og akademiske afhandlinger om dansk scenekunst og dansk kulturhistorie, ligesom det spiller en vigtig rolle i teatrets daglige virke.
Med aftalen med Det Kongelige Bibliotek sikres den fortsatte adgang til arkivalierne, ligesom en digitalisering gør, at tilgængeligheden til arkivet lever op til moderne standarder. Derved bliver det eksempelvis muligt at søge i samlingen online, hvilket betyder, at man i fremtiden ikke behøver at møde op personligt for at danne sig et overblik over materialerne.
”Det har længe været et ønske at finde en forsvarlig løsning for at bevare vores historie for eftertiden og samtidig styrke tilgængeligheden af vores arkivalier. Det kommer til at ske nu med aftalen med Det Kongelige Bibliotek,” udtaler Morten Hesseldahl, teaterchef for Det Kongelige Teater, og tilføjer: ”Vi har stor tillid til den høje faglighed hos Det Kongelige Biblioteks medarbejdere og til de digitale værktøjer, der i dag gør søgninger mulige, uanset hvor man sidder.
Vicedirektør ved Det Kongelige Bibliotek, Pernille Drost, udtaler: ”Vi ser frem til samarbejdet og er meget glade for at kunne stille både vores faglighed og faciliteter til rådighed. Det er oplagt, at Det Kongelige Bibliotek er med til at sikre dette teaterhistoriske, og meget unikke, arkivs bevaring. Derudover har vi på Det Kongelige Bibliotek allerede andre teatres arkiver i vores samling i Dramatisk Bibliotek, så vi er vant til at arbejde med og formidle den type af samlinger - både bevaringsmæssigt og indholdsmæssigt.”
Mindre dele af det nuværende arkiv, bl.a. det materiale som er rettighedsbehæftet til Det Kongelige Teater, vil stadig være at finde på Det Kongelige Teater. Medarbejdere ved teatret samt andre interesserede vil derved stadig have adgang til arkivmateriale på teatret.
Kontakter
Magnus RestofteKommunikationschef
Tlf:+4533696980mres@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum