For mange kræftpatienter får ikke hjælp til psykiske problemer

Hver femte kræftpatient får en behandlingskrævende depression, og op til 25 pct. bliver angste eller triste, men mange kræftpatienter får stadig ikke den nødvendige hjælp. Hverken på hospitalerne, ved den praktiserende læge eller ved kommunernes rehabiliteringstilbud.

Det fortæller professor Ann-Dorthe Zwisler, leder af Enhed for Klinisk Forskning og Udvikling ved Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA).

Siden september har 100 patienter deltaget i et rehabiliteringskursus og Ann-Dorthe Zwisler er overrasket over, hvor mange af deltagerne som stadig er psykisk belastede efter de har overstået deres behandling.

- Omkring 20 pct. eller flere af deltagerne er psykisk belastet i større eller mindre grad. Og langt de fleste har vel og mærket allerede været igennem et rehabiliteringsforløb i deres kommune, men har altså ikke fået den nødvendige hjælp der, siger Ann-Dorthe Zwisler og fortsætter:

- Flere er belastede af en dyb udmattelse, de er triste og har angstsymptomer. De har svært ved at finde energien til familien og til at komme tilbage til arbejdet. Forventningerne fra både familie og arbejdsgivere er ofte, at nu er behandlingen afsluttet, og så er alt i orden igen, men sådan er det langt fra for alle.

Hjælpen skal gives tidligt

Ann-Dorthe Zwisler mener, at både sygehuse og kommuner skal blive langt bedre til at identificere de patienter, der har tegn på betydelig psykisk belastning, så de kan få den hjælp de har brug for.

- Det er meget vigtigt, at patienterne får den rette hjælp tidligt, ellers er der risiko for, at problemerne bliver værre, hvilket gør det endnu sværere at komme ovenpå igen, siger hun.

Kommunernes tilbud kan blive bedre

Det er kommunernes opgave at tilbyde såkaldt rehabilitering til kræftpatienter, det vil sige hjælp til at vende tilbage til livet efter en kræftsygdom. Det blev et krav med kommunalreformen, og i dag har alle kommuner et tilbud. Det er rigtig godt, siger Bo Andreassen Rix, chef i Kræftens Bekæmpelse, men nu er det tid til at se på kvaliteten af tilbuddene.

- Rehabilitering skal bestå både af fysisk, psykisk og social hjælp eller støtte. Den fysiske træning har kommunerne rigtig godt styr på, men der er stadig et stykke vej endnu førend kommunerne er helt i mål med den psykosociale støtte, siger Bo Andreassen Rix.

Mangler model for opsporing og for hjælp, der virker

Og det er der gode grunde til. Der findes nemlig ikke klare modeller for, hvordan man opsporer de patienter, der har psykiske problemer. Der findes heller ikke entydige modeller for, hvilken hjælp der er den bedste. Den viden skal REHPA bidrage med, gennem samling af viden og forskning på centret, fortæller Ann-Dorthe Zwisler, men selvom der ikke er faste modeller, kan opsporingen stadig godt være bedre:

- Sundhedsvæsenet skal også have fokus på den psykiske belastning det er, at gennemgå et kræftforløb – og ikke kun på selve behandlingen, og på hvordan kroppen rent fysisk fungerer og kommer sig. Sundhedsvæsenet kan blive meget bedre til også at forstå hvordan patienterne kommer sig mentalt efter alvorlig livstruende sygdom, siger Ann-Dorthe Zwisler.

På en konference på Hotel Nyborg Strand i dag sætter Kræftens Bekæmpelse, REHPA og KL fokus på den kommunale rehabilitering, på successer og udfordringer. Konferencen henvender sig til sundhedsprofessionelle og tilslutningen har været stor. Mere end 70 kommuner deltager, for at dele viden og erfaring med andre kommuner.