Generation Y går på arbejde for at gøre en forskel
9.2.2016 05:00:00 CET | Deloitte | Pressemeddelelse

København, 9. februar 2016
De er født mellem 1980 og 2000 og stiller store krav til deres fremtidige arbejdsplads. Generation Y – eller ’millennials’, som de kaldes i USA – vil ikke bare arbejde for profit og kolde kontanter. I stedet skal jobbet skabe en positiv forskel i andre menneskers liv. Det viser en ny, global undersøgelse blandt mere end 7.000 unge.
- De unge har klart andre forventninger til deres arbejdsplads end deres ældre kolleger. Tidligere talte man meget om profit og ekspansion. I dag går de unge op i, at arbejdspladsen bidrager til samfundet, udvikler medarbejderne og i det hele taget skaber en positiv forskel for det enkelte menneske, siger Helena Barton, der rådgiver danske og internationale virksomheder om social ansvarlighed.
Mere end hver fjerde unge i Generation Y mener, at arbejdspladsens værdier primært skal være ansvarlighed og integritet. Til sammenligning mener kun 7 pct., at det er vigtigt at fokusere på effektivitet.
- Man kan naturligvis ikke drive en virksomhed uden at fokusere på profit og effektivitet. Men de unge ser ikke integritet og samfundsansvar som noget, der står i modsætning til profit, siger Helena Barton.
Generation Y er i det hele taget mindre bekymret om virksomhedernes størrelse, alder og prestige. I stedet går de op i, om virksomheden har et godt renommé.
- De unge dømmer i højere grad virksomhederne på, hvad de gør, end hvad de siger. Samtidig viser tallene, at der er et stort gab mellem forventning og virkelighed. De unge vurderer, at virksomhederne simpelthen ikke er gode nok til at leve op til deres sociale ansvar. De vil ikke bare se pæne ord på et papir. De vil se handling, siger Helena Barton.
49 pct. af de unge i Generation Y har sagt nej til arbejdsopgaver, der ikke var forenelige med deres personlige værdier.
Om undersøgelsen:
Deloittes ”Millennial Survey 2016” er baseret på svar fra næsten 7.700 unge i 29 lande. Alle respondenter er født efter 1982, har en videregående uddannelse og har fast arbejde.
Nøgleord
Kontakter
Helena Barton
Tlf. +45 30 93 68 13
hbarton@deloitte.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Ulrik Linder Jakobsen bliver ny leder af Technology & Transformation i Deloitte Danmark17.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rådgivning- og revisionshus har fundet den nye chef for deres digitale transformations-forretning. En stærk profil med 17 års erfaring træder op.
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
