CLEVER og SEAS-NVE sætter hurtiglade-station op i Svinninge
4.2.2016 11:57:05 CET | Andel | Pressemeddelelse

Hurtiglade-stationen kan oplade alle moderne elbiler, og den har DC-opladning med 50 kW med CHAdeMO-stik til f.eks. Nissan LEAF og DC-opladning med 50 kW med CCS-stik til f.eks. BMW i3 samt Volkswagen e-up! og e-Golf. Endelig har den også AC-opladning med 43 kW med Type 2-stik, der specifikt passer til Renault ZOE Z.E. og Tesla.
Central placering i byen foran SEAS-NVE’s hovedkontor
Den nye hurtiglade-station er sat op foran SEAS-NVE’s hovedkontor på Hovedgaden i Svinninge – blot to minutters gang fra Svinninge Station, hvilket gør det nemt for lokale pendlere at kombinere elbilen med toget.
Derudover udgør den nye hurtiglade-station i Svinninge en vigtig udbygning af CLEVERs ladenetværk i Nordvestsjælland, og den nye placering i Svinninge betyder blandt andet, at områdets mange sommerhusgæster får mulighed for at tage elbilen i sommerhus, da der nu er lademulighed i lokalområdet.
- Den nye hurtiglade-station ved SEAS-NVE gør det væsentlig nemmere, at få strøm på elbilen i Vestsjælland. Det er CLEVERs ambition, at det skal være let at køre elbil, og at det skal være muligt, at lade op på en CLEVER hurtiglade-station overalt i landet, uanset om det dækker behov for opladning i lokalområdet eller behov for opladning for folk, der er på farten. Samtidig er vi er glade for at vores ejere går forrest i omstillingen af transporten fra fossil til vedvarende energi og sætter den nyeste opladningsteknologi op, udtaler CLEVERs administrerende direktør Casper Kirketerp-Møller.
-Vi producerer mere og mere vedvarende energi, og vi tror på, at fremtidens transport bliver 100% elektrisk. Gennem CLEVER investerer vi i den fremtid, og med gode opladningsmuligheder styrker vi både lokalområdet og giver vores andelshavere mulighed for at skifte til elbil, fortæller Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE.
CLEVERs ladenetværk dækker hele Danmark, og man kan se alle ladestationer på CLEVERs gratis app, hvor man også kan se om hurtiglade-stationen er ledig.
Adresse
SEAS-NVE
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
SEAS-NVE ejer CLEVER sammen med energiselskaberne SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn. Energiselskaberne er ejede af private andelshavere, og dermed er CLEVER også indirekte ejet af i alt 2,7 millioner danskere.
Kontakt:
Vibeke Agerdal Kristiansen, seniorkonsulent i CLEVER på telefon +45 52190849
Pia Rosager Dinesen, presseansvarlig i SEAS-NVE på telefon +45 20221900
Nøgleord
Billeder
Information om Andel
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andels repræsentantskabsvalg 2026: Resultaterne er klar26.3.2026 12:26:53 CET | Pressemeddelelse
Energi- og fibernetkoncernen Andel har netop gennemført valg til selskabets repræsentantskab. 44 lokale kandidater fra Odsherred, Slagelse, Solrød og Sorø kommuner samt Roskilde by er klar til at træde ind og deltage i repræsentantskabets arbejde.
F.C. København og Andel lancerer Hall of Femme for landets 55.874 pigefodboldspillere8.3.2026 07:58:32 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København ønsker at styrke dansk kvindefodbold. Derfor præsenterer parterne i fællesskab nu et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets flere end 50.000 pigefodboldspillere.
Andel åbner for valg til repræsentantskabet2.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 2. marts og frem til 23. marts kan andelshaverne vælge 38 medlemmer, der skal have en plads i Andels repræsentantskab.
Bliv hørt og sæt retning - stil op til Andels repræsentantskabsvalg5.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lige nu er der valg til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen Andel. Medlemmerne har mulighed for at påvirke retningen i den andelsejede koncern, som spiller en vigtig rolle inden for energi og grøn omstilling, digital udvikling og demokratisk fællesskab.
Årets Forkæmper - Andel hylder handling i klimakampen16.12.2025 07:58:47 CET | Pressemeddelelse
Foreningen VITA fra Høje Taastrup er Årets Forkæmper 2025 og modtager en anerkendelse på 35.000 kr. fra energi- og fiberkoncernen Andel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


